Peder Clausøns gamle Oversættelse nu vel holder paa at forsvinde, saa det var paa Tide at Folket fik Adgang til uden synderlig Bekostning at anskaffe sig Snorres udødelige Skrift, som burde findes i enhver norsk Bondes Stue. – Af gamle Haandskrifter til Belysning af Norges Historie fremdrages der hvert Aar flere og flere af sit støvede Skjul paa Arkivernes Hyller, for ved Pressen at gjøres tilgjængelige for Almenheden. Storthinget har bevilget de fornødne Penge til Afskrivning og Trykning af disse Skrifter (hvoraf Størstedelen findes i Kjøbenhavn), og saaledes har vi iaar faaet trykt 1ste Hefte af {{antikva|Flateyjarbok, en paa Island forfattet vidtløftig Samling af Sagaer, en af de omstændeligste der findes, indeholdende udførlige Optegnelser om norske Konger fra Olaf Tryggvesøn til Haakon Haakonsøn med mange indflettede Smaafortællinger om Forfædrenes Færd ude og hjemme. – Et andet mærkeligt Værk, som ligeledes udgives med offentlig Understøttelse, af Lange og Unger, er Diplomatarium Norvegicum, en Samling af gamle Dokumenter, Embedsbreve fra Konger, Biskopper o. s. v., hvoraf der endnu, takket være det gode Pergament de er skrevne paa, er opbevaret en stor Mængde. Der er nu udgivet fire tykke Bind, paa henved 4000 Sider, der indeholder over halvfemte tusind Breve; men dette er endnu ikke engang Halvparten. Man kan let skjønne, at en saadan Samling maa være en ren Guldgrube for Oldforskeren, som her kan finde mangfoldige Oplysninger om Ting, som Sagaskriverne ikke har optegnet, om Landets gejstlige og verdslige Embedsforhold, Skatter og Afgifter o. a. dsl. ikke at tale om det meget, som Samtidens Historikere ikke fandt det værdt at omtale, fordi det maatte forekomme dem som Smaating, men som for os kan have det store Værd til at belyse Folkets daglige Liv og Vilkaar, som Smaating ofte har.
-– Det vil interessere Folkevennens Læsere at høre, at den Samling af norske Folkeeventyr, som Asbjørnsen
