indeholder saaledes en stor Mængde Breve til og fra Prinds
Kristian August i Krigens Aar 1807–1809. Disse vigtige
Breve var for Hemmelighedens Skyld skrevne med
Tal istedetfor med Bogstaver; men Borgermester Platou,
som har fundet dem frem og overgivet dem til Trykken, har
dog vidst at tyde dem. Og dette maatte Folkevennen fortælle,
for at de gamle Gubber omkring i Bygderne, som
idelig mindes hine Dage, da de tjente Soldat under den
elskede Prinds, skulle vide, at Mindet om deres Lidelser og
Bedrifter ikke skal gaa i Graven med dem; thi disse Breve
tale derom fra først til sidst. – Men Norske Samlinger
omtalte jeg her, for at give en og anden af mine Læsere et
lidet Begreb om, hvad et Kildeskrift er, som Forfattere
kunne øse af, og hvor mange og vanskelige Forarbeider
der ere gaaede forud for de Skolebøger og Haandbøger,
som vi alle kjende. Jeg nævner atter Petersens lille og
letfattelige Bog, som saa mange Mennesker nu nylig have
gjort Bekjendtskab med: at læse den Bog – med Tanke
om de mange unævnte forberedende Forfatteres Møie, det
er som at kjøre hen over en munter Landevei – med Tanke
om de ukjendte Veiarbeideres Sved.
Eilert Sundt.
Kongen rejste den 9de December herfra til Stokholm og kom did den 13de; nogle Dage efter foregik den unge Prins Oskar Karl Augusts Daab.
Inden hans Afrejse henvendte Stortinget sig til ham ved nogle udvalgte Mænd med Forespørsel, om Kongen agtede at lade sig krone, for at Stortinget kunde indrette sig derefter, ligesom det for dette Tilfælde indbød Dron-
