Side:Folkevennen 1859.djvu/50

Denne siden er ikke korrekturlest
46

men endnu mere hos selve Almuernes Husfædre, som nærmest have at vaage over Sæderne hos de unge Folk, Børn, Tjenere, logerende Løskarle? Hertil vilde det være ønskeligt, om Nogen med overbevisende Klarhed og fuldt Eftertryk kunde stille de nuværende Tilstandes Fortrin og Mangler for Øie og saa at sige tvinge Opmærksomheden hen paa de Forandringer i Folkelivet, som daglig foregaa, og hvoraf Fremtidens Velfærd vil afhænge.

Der skal vel gjøres mange Forsøg, før det lykkes nogen Gransker at trænge ind til fuld Forstaaelse af disse Egnes Folkeliv, og før det lykkes nogen Forfatter at fremstille al denne Mangfoldighed paa en heldig Maade, baade grundigt og klart tillige. Men et saadant foreløbigt Forsøg vilde nærværende Afhandling være. Idet jeg slutter den, har jeg en Fornemmelse, som om jeg har gjort et Vovestykke: efter ganske ufuldstændige Iagttagelser har jeg forsøgt baade at beskrive mange Enkeltheder og at danne mig Meninger om Tingenes Sammenhæng. Men jeg mente, at jeg derved kunde bidrage til, at andre Forfatteres Arbeider i samme Retning kunde lykkes bedre. Og endnu en Hensigt havde jeg: jeg veed jo, at der kun kan paaregnes ganske faa selvstændige Forfattere; men jeg har tænkt mig, at naar Mænd, som bo i disse Egne og have levet sig ind i Folkets Kaar og Sæder, af disse Blade se, hvad jeg ønsker at vide, og hvorledes jeg fremdeles, om Gud vil, tænker at nytte de Oplysninger, jeg erholder, saa skulle nogle maaske være saa gode at nedskrive og sende mig deres yderligere Forklaringer og Bemærkninger. Og jeg beder ret indstændigt derom[1].



  1. Dette Slutnings-Kapittel har udbredt sig over Strøget fra Fosen i Throndhjems Stift til Sogn i Bergens Stift, og det var kun for at undgaa Vidtløftighed, at jeg