Jeg ønskede at træffe Nogen, som af egen Beskuelse
kunde beskrive mig dette Ildstegn. Saa heldig var jeg dog
ikke i selve Harham, men vel i el af de nærmeste Fastlands-Sogne.
En Bonde her fortalte mig, at han for 7–8 Aar
siden havde seet Ildstegn over en Gaard i Sognet – det
var et svævende Luft-Syn med Lys og Lue af Skikkelse og
Størrelse som Seilet paa en Stor-Baad (af Andre havde
jeg ogsaa hørt, at det skulde se ud saa) – og næste Dag
blev der sendt Bud til Gaarden; men Folkene her kom ikke
hurtigt nok til med at at give eller love Noget, og saa kom
Ulykken: en Stue og et Stabbur brændte. Og den samme
Mand fortalte mig videre, at der engang af Andre var
blevet seet Ildstegn over den Gaard, hvor han selv boede,
og uopholdelig da Budet kom, traadte de 7 Opsiddere paa
Gaarden sammen og enedes om at give 1 B℔ Korn hver,
Gaven blev ogsaa strax udredet (af Nogle endogsaa med et
frivilligt Tillæg), og de fik beholde sine Huse[1].
Ildstegnet er et Varsel om forestaaende Ildsvaade paa den Gaard, det viser sig over. Hvo der ser saadant Varsel, bør strax budsende Gaarden, og Husfædrene her gaa tilsammen til Raadslagning – ikke om, hvad der skal gjøres,
- ↑ Manden fortalte mig fremdeles, at han havde været Soldat og tjent i Bergens Garnison, og mere end en Gang, naar han stod paa Post paa Fæstningen, havde han seet Gjenfærd, hvidt og svævende, af en Soldat, som var bleven dræbt ved en Kanons Sprængning. En anden Gang havde han været paa en Fisker-Baad udenfor Vigren; i Nærheden var en anden Baad, og midt imellem Baadene hørtes tre Gange et dybt Suk: „Aa – haa“, henover Vandet – netop der vare nogle Folk druknede, og de vare ikke blevne gjenfundne og begravede.
overmaade let saadanne Fortællinger blive udsmykkede med Tildigtninger. I dette Tilfælde var jeg ikke saa heldig at træsfe den Person, som vel maatte vide bedst Besked, nemlig den nævnte gamle Kone.
