Vinden, Storflod-Sommeren o. s. v. – 1758. I dette Aar døde Klokkeren Ole Nysen, og Haaken Tollefsen Sund blev hans Eftermand; men denne kunde heller ikke skrive, langt mindre vide noget i Regnekunsten. – 1768. I dette Aar blev Jon Grue (han, som allerede havde været Skolemester siden 1748) ansat som Klokker. Nu begyndte denne nye Klokker med Præsten Mandals Hjælp og Raadføring at indrette og holde ordentlige Skole-Journaler og Kommunikant-Bog i Sognet. Disse 2 Mænd, Præsten og Klokkeren, vare da meget enstemmige i alle Forretninger, vare alle Tider gode Venner og ligesom Brødre i alle Begivenheder; i Særdeleshed arbeidede de med fælles Hjælp paa at udrydde Uordener, Overtro og mange Laster, som Vankundigheden drager efter sig.
Det skulde blive langt at fortælle, om jeg gav mig til at opregne alt, hvad der siden den Tid er udrettet til Oplysningens Fremme i denne lille Bygd. Kun vover jeg at sige, at Folket her rimeligvis maa henregnes til de mest oplyste Bonde-Almuer i Landet, og at dette for en betydelig Del skyldes sine gamle og hæderværdige Skolemestere, Fader og Søn Jon Grue.
En Jevning af denne sidste, Aarbogens Forfatter, er Kirkesanger og fordums Skolemester Jon Sagen i det fornævnte Soknedalens Sogn, 74 Aar gammel, da jeg besøgte ham i 1857. Han kunde fortælle mig, at hans Fader i sin Ungdom havde kjendt 2 Mænd og en Gaardmands-Kone her i Sognet, som aldrig havde været boglærte, saasom dette ikke hørte til i hine gamle Dage. Videre fortalte han mig om den første Skolemester i Bygden, som Sagnet erindrer: han hed Ole Bræk, og hans Løn var saadan, at han skulde have noget Vist for hver Bog, som et Skolebarn havde læst ud, nemlig 4 Skilling for en Katechismus og 6 Skilling for en Forklaring. Læsningen var da vel derefter. Det antages dog, at dette var før den
