Tid, da der blev offentlig ansat Skolemester; det maa ogsaa have været temmelig længe siden; thi paa den Gaard Bræk, som han havde sit Navn af, levede nu i 1857 en ældgammel Føderaadsmand, og dennes Bedstefader og hin Ole vare Brødre. – Fremdeles, før Jon Sagens Tid var der Ingen her i Bygden, som af Regnekunsten kunde saa meget som Multiplikations-Tabellen; kun havde Enkelte en liden trykt Bog („Lat-Hund“ kaldte min Fortæller den i Skjæmt), hvor mange Ting stode udregnede. Og i hans første Skolemester-Tid var der foruden ham selv kun 4 Mænd, som kunde skrive. Men i Aarene omkring eller efter 1820 holdt han en Søndags-Skole for at føre nogle af sine haabefuldeste Elever et Stykke videre frem i Skrivning, Regning og Geografi. Denne Skole varede i 8 Aar, og han fik 8 Spd. i Præmie af Videnskabernes Selskab i Throndhjem; men sin bedste Glæde af Arbeidet har han nu i sin høie Alderdom ved at se Frugterne: blandt hans Elever paa Søndags-Skolen vare Arnt Bordal, Endre Bræk, Anders Solum og flere af Bygdens nuværende mest anseede Mænd, som stadigen have at styre med Formandskabets og andre Bygdens Anliggender.
Dog, for at finde Tegn og Mærker paa Folke-Oplysningens Fremgang behøve vi ikke just opsøge de graahærdede Oldinger og høre deres Beskrivelser over Tilstanden i gamle Dage. Netop i den sidste Mands-Alder er Bevægelsen aabenbart foregaaet raskere end før, og meget almindeligt kan man derfor finde kjendelig Forskjel i boglig Dannelse og aandelig Udvikling hos den ældre og yngre sammenlevende Slægt. Ja, selv af yngre Mænd, der nu sidde som Husfædre omkring paa Gaardene og Pladsene, har jeg ofte hørt levende Beklagelser over, at de i deres Ungdom ikke fik saa god Skole-Opdragelse som deres egne eller deres Naboers Børn nu for Tiden.
