Glædelig Julefest! alle I, der bo under de lave Tage. Guds Fred og Velsignelse hvile over Eder derinde!
Endelig er der kommen en Hviletid ogsaa for Eder. Maaske have Mange maattet arbeide hos Husbonden lige til Juleaftens Formiddag; men nu ere I frie. Nu har Huusmoderen pyntet sin lille Stue efter bedste Evne, og dækket Julebordet. Jeg vil haabe, at hun har et Lys at sætte derpaa; thi de, der, ikke have Raad til at kjøbe et Lys til Juul, pleie dog ofte at faa et med hjem, naar Gaardmandskonen, som de have vasket og skuret hos, uddeler Julelysene til sine Tjenestefolk.
Og saa staar da det høie smale Lys der i sin lille Blikplade, og skinner paa den hvide Dug, om saa denne blot bestaar af et reenvasket og glat rullet Strielagen, og det lyser over Grødfadet og Lefsebunken, saa den kaster sin trekantede Skygge ned paa Dugen.
Ved Bordenden sidder Huusfaderen med foldede Hænder, og læser Bordbønnen høit, maaske synges der ogsaa en Psalme. Og rundt om sidde de smaa Børn med Haaret kjæmmet glat tilside, og med Ansigter, der glindse efter Vaskningen og af Glæden over det ualmindelige Maaltid. Ak! vel er der Mange, der hverken eie Lys eller Dug og kun meget Lidet at sætte paa sit Bord om Julekvællen; men er blot Bordet og alt Andet renskuret, og den simple Mad reenligt tillavet, saa kan der være ret koseligt, naar Kvistebaalet kaster sit stærke Skin over Stuen, og maaske nogle Tyristikker lyse fra et Hul høiere oppe paa Skorstenen. Og endnu mere føler man, at her er godt at være, naar Bordbønnen læses af et oprigtigt Hjerte i Jesu Navn.
Og dette er min egentlige Julehilsen, og mit ønske
