for Eder, mine Venner, at I maa have den Herre Jesus hos Eder i Eders Hjerte og paa Eders Tunge, Ham, i hvem vi skulle glæde os, og for hvis Skyld vi holde de vakkre Festdage.
Naar man glæder sig i Julen for den gode Mads Skyld, eller for at kunne pynte og more sig, uden at tænke paa Festens Herre, saa er det som om man vilde holde et Bryllupsgilde, danse og forlyste sig, og ikke have Brudeparret tilstede. Vilde dette ikke være en tom Glæde? Men naar vi ret skal have Jesus hos os, naar Samfundet med ham skal gjennemtrænge vort Sind med Taknemmelighed og Fryd, saa maa han ikke alene komme til os, som en Julegjæst, men være os nær som en Ven alle vore Levedage. Vi maa erindre ved enhver god Gave, at vi modtage den for hans Skyld, og vi maa ty til ham i Bønnen under alle Sorger og under alle Fristelser, at han maa staa os bi i Striden mod det Onde og udfri den Eiendom, han saa dyrt har kjøbt, af Djævelens Snarer.
Naar Frelseren saaledes ligesom bor hos os, da kunne vi først ret glædes ved hans Fødselsfest, da kunne I sidde tilfredse og opmærksomme i Kirken og høre Guds Ord at forkyndes og forklares, og da kunne I siden glæde Eder sammen med Venner og Naboer. Jesus under Eder en uskyldig Glæde og Munterhed; men Munterheden og Spøgen maa være saadan, at I kunne takke Herren derfor i Eders Aftenbøn, og ikke blues derover.
Det har saa ofte bedrøvet mig, naar jeg har spurgt de fattige Børn, som jeg har havt under min Beskyttelse, saasom Lægdebørn og lignende:
„Hvorfor holder vi Juul“? Og de have svaret:
„Fordi det er Helg“.
„Men hvorfor er det da Helg“?
„Fordi det er Juul“. Engang har jeg endog faaet til Svar de to Ord: „Vaske os“. Det er dog sørgeligt,
