kommer til at ligge jevnt og endelig ikke strammes, og tryk det fast – ikke med Haanden, men med en Klud eller et Haandklæde. Saa den nedre Plade. Her maa den øverste hvide Kant først klippes pent af, og det gjælder at lægge den nøiagtig an mod den øvre Plade (eller paa den hvide Underkant af denne), saaledes, at Grade-Stregerne (baade de i Randen og de midt efter Kaartet) komme til at passe vel sammen; derfor maa man navnlig vogte sig for at strække Papiret, naar Klisteren har gjort det fugtigt og tøieligt. – Naar Kaartet er blevet tørt, saa bøies; den overskydende Brem af Lærredet om og klistres fast paa Forsiden af Kaartet, som derved faar en stærk Kant. – For at hænge Kaartet op paa den brugelige Maade, skulde man egentlig have to dreiede Stokke med adskillige Indretninger; men du kan ogsaa hjelpe dig med et Par flade Stokke, saa lange som Kaartet er bredt: med smaa Spiger (helst Messing-Spiger, af dem med store Hoveder) fæstes Kaartets øvre og undre Rand til Stokkene saaledes, at disse komme til at ligge paa Bagsiden. Og nu hænges Kaartet paa Væggen.
Men kanske du ikke har ved Haanden et Stykke Lærred af fornøden Bredde? og kanske du skjønner, at der er visse Vanskeligheder ved den beskrevne Maade, saa du er bange for at skjæmme Kaartet ud, om du prøvede paa? En tryggere og ganske tjenlig Maade vil da denne være: Naar du har klippet den øvre hvide Kant af den sydlige eller nedre Plade, saa lægger du først den nordlige Plade fladt ud paa et Bord, smører Klister i en liden Fingers Bredde paa Bagsiden af den sydlige-Plade, der, hvor denne skal lægges over den nordlige Plades hvide Kant, og fæster paa den Maade begge Plader sammen, uden Lærred. Naar Klistringen er tør, lægger du hele Kaartet ud over et Bord med Bagsiden op og klistrer saa derpaa godt Skriv-Papir, det ene Ark ved Siden af det andet (dog det ene altid lidt over det andet, som Tagsten paa et Hus), indtil hele Kaartet
