Side:Folkevennen 1861.djvu/100

96

syntes at se en paafaldende bleg eller gusten Ansigtsfarve hos Beboerne, og vi tænkte os, at det vel kom deraf. – Der vilde vistnok, naar jeg skal tale ret nøiagtigt, være Plads for nogle flere Huse, men ikke nogen tryg Plads. Det viste sig engang mod Slutningen af forrige Aarhundrede: der stod da flere Huse, og der boede ogsaa en Del flere Familier; men under en stærk Nordvest Storm brød Havet engang indover Klipperne og skyllede bort de yderligste Huse, henved 100 af hine Nøst og andre Udhuse samt 3 Stue-Huse, foruden at flere Stue-Huse kastedes sammen i en Haug og knustes, og 3 Mænd bleve grebne af det graadige Hav og dragne ned i Dybet, for aldrig at sees mere. Nogle faa Aar efter, 1804, gik en ligedan Rædsel over Holmen, kun at Ulykken nu ikke blev saa stor, da man ikke havde vovet at sætte Huse igjen paa Udkanten imod Nordvest. Hver Vaar, naar Skreid-Fisket gaar for sig, ligger her vel bogstavelig talt saa mange fremmede Fiskere, som kunne finde Logis i Husene for sine Personer og Plads paa Stranden for Baadene. Thi her er ingen Havn, og Baadene maa hales op paa Land, høiere og høiere, efter som Stormen voxer og Søgangen stiger – ind imellem Husene, helt op til Kirkevæggen. De vrede Bølger naa ikke saa sjelden saaledes ind over Landet, at man kun i Mellemrummene tør vove sig fra det ene Hus til det andet, og det blev mig fortalt, at Beboerne i saadanne angstfulde Stunder tildels ty ind i Kirken for at søge Trøst i fælles Bøn. – Nu er det jo kun undtagelsesvis Tilfælde med de andre Vær, at Havet er saa altfor nær. Men dette hører alle Fiskeværene til, at Beboerne ikke have stort mere Hjælp af Landjorden end Fodfæste, idet saa godt som al Næringen skal søges af Havet. Og det er en væsentlig Omstændighed ved disse samme Vær, at de Klipper, som de ere anlagte paa, tilhøre ikke Fiskerne, som bo der, men Handelsmænd i Christiansund, og hvad dette har at betyde, det skjønnes af