En saadan Stuebygning, nemlig med Kleve ved
Siden af Stuen, er som sagt meget almindelig paa gammeldags
Bondegaarde i denne Egn; ganske hyppigt har man
ogsaa havt et Senge-Loft eller Loftværelse for Gjæster.
Men medens dette Loft ellers pleier være indrettet over et
særskilt Hus et lidet Stykke fra Stuen og med Bod eller
Forraads-Rum i nedre Stokværk (Senge-Bod), saa er
Senge-Loftet her paa Løkkre sat op paa selve Hoved-Bygningen,
over den mindre Del af samme, som danner Kleven.
Den lange og smale Lofts-Bygning staar ligesom paa
Tvers af Hovedbygningen, faar altsaa sit Tag og sin Mønsaas
liggende en anden Vei end Stuens og stikker sin Gavl op
over selve Husets Langside.
Det hører til denne Bygningsmaade, at i den Høide over Stuen, hvor man ellers finder en Rad af Tverbjelker for at bære Loftsgulvet, ligger her kun en eneste, men desto stærkere Tverbjelke, som kaldes Kronen og skal styrke Tømmerbygningen. Paa Kronen pleier Bygherrens Navn og Husets Aarstal staa indhugget, og i Løkkre-Stuen bærer den Indskriften: E R S (Erland Rolfs Søn) 1769.
Og da Huset tydelig er bygget og indredet med Flid, saa have vi her en god Prøve paa Tømmermændenes Kunst og Smag her paa Landsbygden for snart 100 Aar siden.
Det er en sand Fornøielse at lægge Mærke til, hvor betænksomt Svillerne eller Grundstokkene ere lagte, hvor sindrigt Sval-Stolperne ere fældte sammen, fremdeles hvorledes Torvolen, som danner Kanten af det græsgroede Torvtag og holder Torven oppe, er befæstet med sine Torvkroker; ja selv den Maade, hvorpaa Birkenæveren er udbredt over Taget, før Torven kom paa, røber Omtanke. Jeg kan ikke tro andet, end at selve Hovedstadens studerede Bygmestere maatte prise denne Skjønsomhed.
