Istedetfor Stuebygning eller Hovedbygning eller Vaaningshus siger Bonden selv gjerne slet og ret Stuen.[1] Hele Huset er nemlig bygget for selve Stuens Skyld, dette Værelse, som i Bondens gammeldags Husholdning er at agte for en hel Bolig, paa engang Kjøkken, Soveværelse, Arbeidsrum, Dagligstue og Storstue. Mangen Bonde er født i denne samme Stue, hvor han nu sidder i Høisædet for Bordenden, samlet med sit Husfolk ved Maaltiderne eller til Husandagt; her feirede han sin Bryllupsfest, og her staar nu hans Børns Vugge.
Men det tør ogsaa være gaaet mangen Reisende som mig, at han er studset ved at træde ind og se disse rummelige og anseelige Stuer. Størrelsen svarer til den mangfoldige Brug. I Huset paa Løkkre, som i det Hele er 1412 Alen langt, maalt indvendig og Svalen uberegnet, er selve Stuen 10 Alen lang (efter Husets Længdevæg) og 1112 Alen bred eller dyb (efter Tvervæggen)[2]; Høiden er 612 Alen fra Gulvet til Mønsaasen – det er nemlig allerede sagt, at der intet Loftsgulv er, og at Synet heller ikke hindres af de mange Lofts-Bjælker, som i vore By-Huse ligge over Værelserne. Og jeg mener, at med Hensyn til Størrelse er Løkkre-Stuen et ret godt Exempel paa det almindelige Forhold paa vel bebyggede Gaarde; den er ialfald ikke af de største.
- ↑ Ved denne Leilighed kan ogsaa det erindres, at i Oldsproget og i Bondens Maal bruges det Ord Loft om et Loft-Værelse eller øvre Stokværk, hvorimod det i By-Sproget kanske mere er det samme som Mørk-Loftet eller det Rum, som indesluttes af Tagets skraa Sider. I nærværende Afhandling bruger jeg Ordet Loft i Bondens Betydning.
- ↑ Netop dette Forhold, at Stuen her har lidt mindre Udstrækning efter Husets Længde end efter dets Bredde, tror jeg er det Almindelige her paa Østlandet.
