Vil nu Læseren kaste Blikket tilbage paa Grundtegningen
i § 3, saa vil han finde hver Tings Plads i Stuen, saa:
Til Venstre for Indgangsdøren: 1) et større Skab, det saakaldte Fremskab; 2) Høisædet (fast Bænk); 3) et mindre Skab, Høisædes- eller Ro-Skabet; ved Tvervæggen: 4) fast Bænk, foran samme: 5) Langbordet med 6) Forsæde eller Lang-Krak; ved den bagre Langvæg: 7) Husbondens Seng, 4, fast Bænk; ved den indre Tvervæg: 8) Ildsted, samt – paa den anden Side af Klevedøren – 4, fast Bænk. I Kleven endelig: 9) en Seng, som et Par Trin føre op til.
Egentlige Stole have ikke hørt til i en saadan Stue, men vel nogle simple Krakke, som f. E. om Kvelden kunde flyttes frem foran Ilden. Her ved Ildstedet har ogsaa en Hugge-Stabbe sin Plads; den kommer ofte til Nytte, naar Mandfolkene under sine Kveldsarbeider skulle bruge Øxen.
At Skabet og Højsædet har sin Plads til Venstre for den, som træder ind ad Døren, det er tilfældigt og afhængigt af Husets Stilling paa Tunet eller Gaardspladsen. I andre Huse af ganske samme Slag kan det altsaa træffe, at Skabet o. s. v. staar paa høire Haand for den Indtrædende; men alt det Øvrige maa da tænkes forandret derefter, saa det indbyrdes Forhold bliver ligedant for Resten. Navnlig beder jeg bemærket, at Høisædet er i det Hjørne, som er skraa over for Ildstedet, hvilket har sin Plads i Hjørnet mellem den bagre Langvæg og indre Tvervæg.
Exemplet fra Løkkre-Stuen viser os da, som man vil have forstaaet, en fast Skik. Det var i Lom, jeg først fik Øie paa denne Anordnings-Skik; men siden gjenfandt sig den hele Gudbrandsdalen ud igjennem, og endnu videre, saa langt som den samme Bygnings-Skik hersker. Der er Sammenhæng her: hver Tings Plads i Stuen afhænger af Bygningsmaaden, og omvendt kan man stundom slutte sig tit Bygnings-Stikken i en Bygd ved at agte paa disse Anordningens Smaating.
