ved Siden af de nye, til saadant Brug som Brygning og Bagning, hvilket Stel man ikke ønskede at trække med sig ind i den nye og finere Stue. Som der altsaa før havde været et Hus med to Navne, saa var der nu foregaaet saadan Udvikling, at der var to Huse med hver sit Navn og til hver sit Brug, nemlig Stuen og Ildhuset.
Men Tingen voxede fremdeles. Om Sommeren er der jo Hus i hver Busk, og da kunde Folket godt holde til i Ildhuset, at Stuen kunde staa tom i nogle Uger og blive vel renset og luftet. Den kunde nok trænge til det, da den jo endnu, som i de foregaaende Paragrapher forklaret, maatte tjene til et temmelig mangfoldigt Brug og vel den hele Vinter igjennem ikke havde staaet tom en Dag. Saadan Flytning om Sommeren fra Stuen til Ildhuset kan sees hvert Aar paa mangfoldige Gaarde i vort Land. Men paa mange Steder er det gaaet saa, at man har bygget sig en endnu nyere Stue og indrettet den med al mulig Flid for at faa den tæt og god og have den til Vinter-Stue, medens den forrige er bleven staaende til Beboelse om Sommeren og naturligvis derefter er bleven kaldet Sommer-Stue. Dette dobbelte Sæt af Stuer findes paa nogle af de bedre Gaarde i nordre Gudbrandsdalen; intetsteds har jeg dog seet det saa hyppigt som i det nordre Østerdalen.
Det kan virkelig træffe, at Ildhuset og Sommer-Stuen og Vinter-Stuen staa ved Siden af hinanden saa at sige som ældre og yngre Slægtled, ligesom Bedsteforældre, Børn og Børnebørn jo kunne leve sammen under et Tag, saaledes nemlig, at det nuværende uanseelige Ildhus engang var Beboelses-Huset og det fornemste Hus paa Gaarden; og at den nuværende Sommer-Stue, da den var i sin Velmagt, tjente som Vinter-Stue. Men det er dog mere som et Træf, at det falder saa til, og oftere vil det vel befindes, at man, for at tilfredsstille et tilvant Behov, har bygget baade Sommer-Stue og Ildhus med deres særskilte Be-
