er Boden bygget saa stor, at den – atter en Udvikling af den gamle Enkelthed – har faaet to Døre paa Gavlvæggen, førende ind til tvende Rum; man kunde kalde den Dobbelt-Bod; en saadan kan forresten enten tilhøre den ene eller den anden af hine Afændringer. Mærkes maa ogsaa den ulige Maade, hvorpaa Huset er stillet paa Jorden: altid saa, at der kan være Luft-Træk under Gulvet, for at holde det tørt og frisk derinde, men derhos enten simplere paa en aaben Grundmur, eller omhyggeligere – nemlig for tillige at hindre Mus og Rotter fra at komme op – paa Stolper eller Staver, heraf da Navnene Stolpe-Bod og Stabbur (egentlig Stavbur). Der maa være Trappe foran Døren paa disse sidste Huse, Stabburs-Klop; men denne maa ikke staa helt hen til Huset; der maa være et Mellemrum, saa stort, at ikke de nævnte Smaa-Dyr skulle kunne hoppe over.
Ofte er der indrettet en egen Bod til at have Melken i, og denne Bod heder paa mange Steder, mærkeligt nok, Stue, nemlig Mad-Stue (Mat-Stue, udtalt Masstove, Masstugu), saaledes f. Ex. i det nordre Østerdalen.
Tegningerne Fig. 8, 9, 10 og 11 skulle vise os en hel Samling af Madboder. Fig. 10 forestiller det usædvanlig vakkre Stabbur, som Maler Tiedemand saa paa Gaarden Bolkesjø i Tinn i Thelemarken og derfra flyttede ind i et af sine Malerier – det, hvor Bonden sees at sætte op Kornbaandet for Fuglene Jule-Aften, medens Husmoderen netop træder ned af Stabburs-Kloppen, med sin Lille i den ene Haand og gode Sager for Julebordet i den anden – Smaafuglene ere ikke bange, men sidde paa Taget, og Gaardens Gutteflok boltrer sig i Sneen. Ved Siden af det større Stabbur skimte vi et mindre, paa kun et Stokværk; det store har Aarstallet 1796 indhugget over Døren; det mindre er kanske ældre. – Fig. 11 viser os en stor og vakker Dobbelt-Bod paa den velbyggede og anseelige
