Gaard Heringstad i Hedalen, Vaage Præstegjeld, Gudbrandsdalen[1].
Sengeboden forekommer ogsaa i to Hovedformer. Navnlig i Thelemarken kan man hyppig se to Stolpeboder staaende tæt ved Siden af hinanden og dannende ligesom et sammenhørende Par – den ene er da Madbod, den anden Sengebod. Jeg veed dog ikke, om det særskilte Navn Sengebod forekommer her, eller om begge Boder slet og ret hede Stabbur eller Stolpebod. Ved Stolpeboden paa Bolkesjø i Fig. 10 er jeg ikke engang rigtig sikker paa, om den virkelig er Madbod, eller om det er saa, at dens undre Rum, Boden, er opfyldt af Sadler og Sæletøi og alskens Redskaber, og at Loftet gjemmer Gaardens Klæder og Stads og danner dens Gjæstekammer. Fig. 10 kan ialfald gjælde som et oplysende Billede ogsaa her.
Dersom det er saa, som jeg ovenfor har gjættet mig til, at dette Sæt af Boder har ligesom udviklet sig af et enkelt Hus, som i den første Begyndelse tjente begge Formaal, saa er det jo rimeligt nok, at de begge oprindelig fik en og samme Form.
Men ofte kunde det behøves at have Sengeboden noget større, paa Gaarde, hvor det jevnlig faldt til at udøve Gjæstfrihedens Pligter. Saa byggedes den – og det er den anden Hovedform – i en langagtig Firkant, med Indgang paa Langvæggen; i nedre Stokværk – thi det er efter det før forklarede Noget, der ligesom hører til en Sengebod, at den skal have to Stokværk, eller Bod nedentil og fuldstændigt Loft oventil – i nedre Stokværk sees da Døre, førende ind til to Rum, oftest lige store og adskilte ved en tømret Tvervæg; disse to Rum bruges til Forraads-Boder, Melkebod, Redskabsbod o. s. v.; det er, som om der stod to Stolpeboder ved Siden af hinanden og forenede
- ↑ Fig. 10 og 11 er taget efter Tegninger, som tilhøre Selskabet for Fortidsmindesmærkers Bevaring.
