(lidt paa Sval-Stolperne og paa Torvolen over Vinduet); men Tømmer-Stokkene ere udsøgte, og Hugningen og Sammenfældingen er udført med Nøiagtighed. – At danne Træet hed i gamle Dage ligesom at danne Jernet: at smide; og det er sagt om Olaf den Hellige, at han var „meget nøieseende med alt Smede-Arbeide, hvad enten han selv havde gjort det eller Andre.“ Men han skulde vist ikke fundet noget at udsætte paa det, om hans Folk havde sat ham op et saadant Hus paa en af hans egne Gaarde, og det skal ikke skille saa meget, at de Huse paa Kongsgaardene, som vare indrettede til Herberge for ham og hans nærmeste Mænd med ham, vare saa som denne Sengebod. Thi en Sengebod holder jeg denne gamle Bygning for at være, skjønt nu for Tiden nok ikke noget af dens Rum bruges som Senge-Værelse, men hele Bygningen, efter som jeg har forstaaet Fortællingen derom, blot nyttes som et Slags Pulter-Kammer for allehaande gammelt Skrab.
De to Døre i nedre Stokværk føre ind til de to Rum, som Grund-Tegningen Fig. 13 viser: to mørke og lave Rum, uden Vinduer, aabenbart to Forraads-Boder. I Gulvet i den ene af disse sees en Lem, som fører ned til Kjelderen i Fig. 15. Jeg mener, at det har været Øl-Kjelderen; men derhos erindrer jeg, at slige Kjeldere brugte man i gamle Dage stundom at kaste Fanger ned i for at holde dem fast.
Den fornemste Del af Bygningen er aabenbart øvre Stokværk eller Loftet (Fig. 14), delt i et større og et mindre Værelse, hint forsynet med Ildsted og tre Vinduer, dette ganske mørkt. Dette mørke Værelse, omringet af Svaler saaledes, at Solen ganske kunde holdes borte fra Væggene, saa der altsaa kunde være meget kjøligt derinde om Sommeren, er jo just som indrettet til et Klæde-Loft. Og det andet Værelse passer godt til et Sengeloft; derhos kan det have været brugt om Dagen som et Slags Gjæstebuds-Sal.
