(Jutul-Stuerne, som Almuen der i sin Tid kaldte dem), paa Sorknæs i Grue, ved Glommen, paa Hafnord i Hole paa Ringerike, paa Gavelstad i Lardal, ovenfor Larviks By.[1]
Og jeg tror (men jeg bør udtrykkelig tilføie, at jeg, ikke veed, om denne min Mening deles af Andre), at det er samme Slags Huse, som der ofte hentydes til i vore Kjæmpeviser under Navnene Høie-Loft (ogsaa Høge-Loft) og Jomfrubur, og som i vore Sagaer tidt og ofte omtales under det Navn Skemme (skemma).
Det Navn Skemme er nu gaaet i Glemme i Folkesproget. Men Professor Keyser, som har ladet trykke en særskilt Afhandling om vore Forfædres Bygningsmaade i Saga-Tiden,[2] beskriver den ganske tydeligt, og der er intet væsentligt Stykke, uden at det tillige passer paa den ovenfor afbildede Bygning paa Hande i Valders.
Professorens Ord ere disse: „Det synes ikke at have været ualmindeligt, endog i temmelig gamle Tider, at Skemmen var tvende Stokværk høi. Dens nedre Del kaldtes da undirskemma, dens øvre Del skemmu-lopt eller blot lopt d. e. Loft. Skemme-Loftet benyttedes til Sovested og havde undertiden flere Afdelinger. Paa den ene Side af dette Loft gik oftest en saakaldet Svale (svalir) eller Loft-Svale (loptsvalir), til hvilken en Trappe eller Stige (rið) fra Gaarden førte. Loftet havde igjen sin Indgang fra Sva-
- ↑ Nicolaysen har opregnet dem i sit oftnævnte Skrift og der anført de ældre Beskrivelser, som haves om dem.
- ↑ Denne Afhandling er trykt i Langes Tidsskrift, ste Aargang (1847), Side 305–322. For lidt efter lidt at faa angivet saa vidt muligt alle Skrifter, som handle om den norske Bygnings-Skik, skal jeg med det samme anføre, at i samme Langes Tidsskrift, 3die Aarg. (1849), Side 303–311, har Nicolaysen skrevet nogle „Bemærkninger“ til Prof. Keysers Fremstilling.
