len, saaledes at man for at komme dertil ei behøvede at gaa gjennem Underskemmen. Denne sidste synes derimod ofte at have været saaledes indrettet, at den eneste Adgang til den var fra det ovenpaa byggede Loft gjennem en Lem i Loftgulvet. Svalen har enten hvilet paa Stolper eller ogsaa paa selve det nedre Stokværk. Den har rimeligvis lignet vore Svalgange og efter Omstændighederne enten været udvendig aaben eller lukket ved en Paneling forsynet med Glugger.“ (Se f. Ex. Snorre, Ynglinga-Saga, Kap. 14).
Men som, efter hvad Prof. Keyser fremdeles forklarer, dette Slags Huse tildels benævnedes med det velbekjendte Navn Bur (búr, hvoraf vort Stabbur, som ovenfor erindret), saaledes brugtes i Saga-Tiden Navnet Skemme ogsaa undertiden om Madboden. De to Navne Bur og Skemme brugtes altsaa om hinanden, omtrent ligesom nu de to Navne Stabbur og Stolpebod. Det Navn Skemme er gaaet under; men det Navn Bod er kommet op istedet. Ikke saa, at jo Navnet Bod (búð) brugtes i Saga-Tiden ogsaa; men det anføres ikke i Keysers Afhandling, og det vel af den Grund, at det i Oldtiden ikke sees at være brugt til at betegne noget af Husene hjemme paa Gaarden, men kun saadanne Huse, som Folk havde staaende til midlertidige Boliger ved Thing-Steder, paa Markeds-Pladse, ved fjerne Fiske-Vande (ligesom vi jo endnu sige Fiske-Bod og Markeds-Bod).[1]
Navnet Senge-Bod lagde jeg første Gang Mærke til i 1857, i den vakkre lille Hernæs-Bygd i Elverum i
- ↑ Endnu den Dag idag skal det være saa omkring Throndhjems-Fjorden, at Navnet Bod kun bruges i denne gamle Betydning. Paa den anden Side ser jeg, at i gamle Breve forekommer ikke saa sjelden det Navn Bod om et af Husene paa selve Gaarden, f. Ex. i et Brev af Aar 1408 angaaende en Gaard paa Hedemarken, hvis Huse opregnes saaledes: Stue, Ildhus, Lade, Fjøs og Bod (Dipl. Norv. II, 453).
