var der Natteherberge for Fremmede, her hang Bondens og hans Husstrues Helligdags-Klæder, her stod deres betydeligste Klæde-Kister med Linned, Sølv, Penge, Skjøder, Skatte- og Landskylds-Bøger, og hvad Bohave de eiede af Tin og Messing, var opsat her.
Og om Fane Præstegjeld, lige ved Bergens By, heder det i en Beskrivelse af Aaret 1779,[1] at medens Stuebygningerne vare paa kun et Stokværk, var der hist og her et eget Slags Bygninger paa to Stokværk: det underste tjente til „Bod“ til at forvare Fødevarer i, saasom de andetsteds brugelige „Stabburer“ ikke vare i Mode der, men det øverste tjente til „Klædekammer og Sengebod,“ hvor Fremmede kunde faa Natteleie.
Søndenfor Bergens Stift er det nærmeste Bygdelag af Christianssands Stift Ryfylke ved Stavanger. Her var jeg i 1860, og i et Par af de inderste Bygder, Suldal og Jelse Præstegjelde, gav kjendte Mænd mig den Forklaring, at før i Tiden, da Røgstuer vare brugelige (og det er ikke længere tilbage, end at selv middelaldrende Folk kunne mindes det) var det som Noget, der hørte til paa en Gaard, at der maatte være en „Bod“ (Bu), med „Under-Bod“ og „Loft;“ i Suldal var Loftet Sengeværelse for Gjæster og Underboden dels Forraadsrum for allehaande Sager, dels Soverum for Ungfolket paa Gaarden, i Jelse derimod var dette omvendt; i hvert Fald var Gjæsteværelset tillige Gaardens Klæde-Kammer, hvor Kisten stod.
Naar jeg tænker paa, hvor smaa og uanseelige Husene i det Hele taget ere i disse vestlandske Egne, saa skjønner jeg nok, at disse Sengeboder ikke have kunnet maale sig med den afbildede Bygning paa Hande i Størrelse og Mægtighed. Men dog mener jeg, at det har været Huse
- ↑ Trykt i Topogr.-Statist. Saml., 2den Del, 2det Bind, Side 101 flg. Forfatteren unævnt.
