Sindsretninger udvikles frit, og frit sees da Enhver at indrette sit Hus og sit hele Husliv, som han bedst veed og kan; men de udvortes Forskjelligheder, som herved opstaa, skabe igjen forskjellige Vaner, Tilbøieligheder, Lidenskaber, og hermed paaskyndes hin Sindets og Tænkemaadens Udvikling, saa Forskjellen mellem de enkelte Mennesker bliver altid større og større. Eller det vil være mere anskueligt, naar jeg fremsætter en lignende Tanke saa: Naar en Mand efter 20 Aars Fraværelse kommer tilbage til sin Fødebygd og finder, at det ikke længer er saa ensformigt omkring i Husene og i Dagliglivets Skikke, som det var før, hvis han f. Ex. hist og her finder Skabet flyttet, Noget, som i gamle Dage vilde forekommet næsten formasteligt, saa kan han være vis paa, at der er foregaaet en tilsvarende Forandring i Folkets Tænkesæt – en Forandring, som efter Omstændighederne kan beskrives saa, at man har tiltaget sig – eller har arbeidet sig op til større Frihed, saa man ikke føler sig saa meget bunden af Skikkens Magt, men mere tør raade sig selv, hver efter sit Sind.
Fordi Stuebygningen paa Løkkre i Smaat og Stort – paa den særegne Indretning med Ramloftet nær – giver et meget godt Exempel paa den Hus-Skik, som for et Aarhundrede siden herskede i en stor Vidde her paa Østlandet, tør Læseren maaske endnu have Taalmodighed til at se et Par Tegninger og høre nogle Forklaringer om dette samme Hus.
Tegningen Fig. 5 viser os et Syn, som om en uhyre Kniv skulde have kløvet Huset eller skaaret det igjennem paa Langs, midt igjennem Stuens Mønsaas, lige ned til Grundvolden. Vi faa da se ind i Stuen, og vi have lige for os, den af Stuens Langvægge, hvor Indgangs-Døren er. Det er som at skjære et Æble igjennem for at faa se ind i Kjernehuset.