Som det ovenfor erindredes, at Melke-Boden i det
nordre Østerdalen heder Matstue, saa kan jeg her tilføie, at
i Dalsbygden i det samme Bygdelag hørte jeg tale om et
Hus, som før i Tiden var almindeligt paa Gaardene, men
som nu nok er sløifet, da man har indrettet tilsvarende bedre
Værelser i selve Hovedbygningen – nemlig Loft-Stuen[1]
eller Litl-Stuen: her var et Værelse, som udmærkede sig
ved Loftsgulv og Paneling om Væggene, en dengang sjelden
Udstyring; her stod en Seng for Præsten, som hvert Aar
ventedes i Besøg, nemlig naar han reiste om for at mod-
tage Tiende-Ost; i dette Hus hang ogsaa Klæder og Stads,
og her blev Bruden pyntet. Naar – saa fortalte nemlig
en gammel Bonde mig – naar Brudgommen og hans Følge
var kommen, og alle Gjæsterne vel vare bragte til Sæde om
Bordet, saa kom Bruden med sine Brudesvende ind fra
Loft-Stuen, og det unge Par hilsede Far og Mor i
Huset, som bad dem sætte sig sammen i Høisædet. –
Denne Loftstue lader til at have været netop en Sengebod.
Saaledes har jeg da gjort Rede for visse Klasser af Indhuse. Som den tarvelige Begyndelse i de ældste Tider tænkte jeg mig: A) Ildhuset (Familiens oprindelige Bolig eller Stue) og B, Boden (Forraads-Huset). Men med det stigende Behov og den øgede Velmagt udviklede der sig af hin Begyndelse en hel Mangfoldighed af Huse, som jeg har ment at kunne sammenfatte under de nu forklarede Grupper og Klasser:
- A første Gruppe:
- 1, Ildhus (nu for Tiden Bryggerhus),
- 2, Sommerstue,
- 3, Vinterstue, og
- B anden Gruppe:
- 4, Madbod samt
- 5, Sengebod.
- ↑ Navnet Loftstue bruges ellers anderledes, se § 12.
