denne Gaardsplads, saa har Synet af Hus-Klyngen gjort et livligt Indtryk paa mig. Til Venstre ser Læseren selve Stuebygningen (1), til Høire Gjæstehuset, det med Klokketaarnet (2), ret for de to Korn-boder (7 og 8).
Lige i Forgrunden til Venstre sees opstablet en Del Heller eller Skifersten, som kanske nylig er kjørt hjem fra Stenbrudet for at bruges til Tagsten. Herved mindes jeg om en vakker Dag i 1852: jeg spadserede omkring paa Gaarden med Eieren, den gamle Ole Haakenstad, og yttrede min Forundring over den store Mængde af Huse; men han gjorde mig opmærksom paa, at der var en god Del endda, nemlig Sæterhuse, jeg tror paa to Sætre, Som- mer- og Høst-Sæter, samt Hølader paa Ude-Slaatter hist og her i Marken, og han sluttede med de Ord: „Det blir da mange Tage at holde istand, og et Torvtag staar ikke saa ret mange Aar, saa alt i Et er der Huse, som skal gjøres ved.“
Forrige Paragrafs Forklaring om Sengeboden og andre Bibygninger paa en Gaard vilde jeg have betragtet som Forberedelse for de følgende Forklaringer om Stuen eller selve Hoved-Bygningen.
Jeg minder om den i § 2 afbildede Ramloft-Stue. Tænke vi os Ramloftet bort, saa have vi tilbage en Stueform, der er at betragte som den almindelige og nedarvede i Gudbrandsdalen. Denne Form kan sikkerlig den Dag idag gjenkjendes i de allerfleste Stuebygninger i Dalen, enten uforandret (i ældre Bygninger paa enkelte af de større Gaarde og i nye Bygninger paa mange Smaa-Gaarde og Husmands-Pladse) eller som Grund-Form i en større Hoved-Bygning.
Denne nye Skik at bygge større Hovedbygninger synes
