netop ved denne begavede Mands Exempel, at den fremmede Kunst blev indført her i Norddalen og i Nabo-Bygden Opdal, paa hin Side Dovre); thi netop her fremfor andre Steder blev denne Træskjæring yndet og øvet, og endnu tales der ofte i disse Bygder om gamle Jakob Klukstad, som en Mester, hvem ingen anden her i Egnen har naaet.
At Krølle-Skurden er en senere Tids Mode, som har afløst en tidligere, det vises tydeligt med følgende Exempel: i en af Kirkerne i Norddalen (jeg mindes ikke rettere, end at det var Loms Hovedkirke) har Prædikestolen været smykket med fint og malet Snedkerarbeide, med Speil-Indlægninger og med Lister i Skikkelse som Støtter og Rundbuer; men al denne Stads er senere bleven bedækket med og saa godt som skjult af forgyldt Træskjærer-Arbeide af Krølle-Skurdens Art – det er kun ved at kige ind imellem Krøllernes udskaarne Aabninger, at man opdager den oprindelige Forsiring.
Den Forsiringsmaade, som gik nærmest forud for Krølle-Skurden, sees en Prøve af i Sval-Stolperne og paa Skabene i Ramloft-Stuen paa Løkkre, Fig. 4 og 5. Da nu dette Hus er opført 1769, og da det ikke har mindste Spor af Krølle-Skurd at opvise, saa lader det jo til, at denne ikke var kommet i Mode saa tidlig i den Bygd. Og paa denne Maade, ved at agte paa Aarstal, som kunne findes indhugne paa Husene eller malede paa Skabene o. s. v., skal det maaske engang blive sikkert afgjort, om det er saa, som jeg har gjættet paa, at Krølleskurden er indført først efter Midten af forrige Aarhundrede. En saadan Undersøgelse skulde vel ogsaa vise, at samme Skurden allerede har afblomstret i disse Bygder, om der end er En og Anden, som skærer nogle Knivskafter o. s. v. til Salg til Fremmede.
Endelig faar jeg vise nogle Prøver paa, hvorledes
