Side:Folkevennen 1861.djvu/21

Denne siden er ikke korrekturlest
17


Nærmest ved Døren staar det allerede omtalte Fremskab („Framskaap“). Det bestaar af to Hoved-Dele: en nedre Del, som er dybere eller springer længer frem paa Gulvet (se Grundtegningen) og er lukket med Vægge og Dør (altsaa det egentlige Skab), dernæst en øvre Del, som er fladere eller ikke gaar saa langt ud fra Væggen, med Hylder, som efter den ældre og simplere Form skulde være aabne fortil; men paa nærværende Skab kan den midterste Hylde lukkes med et Slags Skyve-Laag, og den øverste er indrettet som et lukket Skab ligt den nedre Del. Paa Overfladen af denne nedre Del kan man sætte fra sig Kopper og Kruse som paa en Skjænk, og i Hylderne skinner gjerne Rader af Tallerkener og Skaale; det er altsaa Husmoderens Skab. – Høisædes-Skabet eller Ro-Skabet hører sammen med det forrige, saa de danne som et Par, og i dette Skab forvarer Husbonden sine Dokumenter under Laas og Lukke. Det hænger paa Væggen og har bagtil en saadan spids Form, at det passer ind i Roen, og af Tegningen vil det skjønnes, at Forsiden dannes af tre Flader. Det bestaar her af to lukkede Skab-Rum, et øvre og et nedre, med et aabent Rum som en Hylde imellem dem – hvilket dog er en nyere og noget kunstigere Form, istedetfor at den ældre kun havde et Skabrum, der indvendig var afdelt med et Par Hylder. – Begge Skabe sees paa Tegningen at være forenede med en Boghylde med Gesims og Listværk over, og den Del af Bjelkevæggen, som man ser over Høisædet, mellem Skabene og under Boghylden, er just saa stor, at man – efter den gamle Skik ved festlige Leiligheder at pryde Stuen med Tapeter om Væggene – kan hænge der et Aaklæde (et eget Slags Senge-Teppe med brogede Farver.[1]

  1. Netop i Lom haves endnu til dette Brug nogle særdeles smukke Aaklæder, med indvævede bibelske Figurer (Salomos