Aar – og saa var det vel ogsaa i den Tid, da gamle Gudbrand herskede her i Bygden.
Jeg fortsætter den i § 12 paabegyndte Forklaring om, hvorledes Hovedbygningen i Gudbrandsdalen lidt efter lidt er bleven forandret og udvidet.
I de allerfleste Huse er vel den Forandring bleven indført,
at den lange og smale Kleve (se Grundplanen Fig 3) er bleven
delt i to Rum, hvert med sin Dør til Stuen, saaledes som
i Fig. 29. Rummet nærmest Peisen faar gjerne noget godt
Fig. 29. Senge- og Vass-Kleve.
af dennes Varme, og her er da en lun Senge-Kleve,
enten for Gjæster eller for nogle af Husets Folk. Det andet
Rum, nærmest Udgangsdøren, heder Vass-Kleve, fordi
Husmoderen her vasker sine Kopper og Gryder.[1]
Skillevæggen er kun af Panel. Ogsaa det lille Vægge-
- ↑ Jeg griber Anledningen til at bemærke, at det Navn Kleve (Oldnorsk klefi, udtalt som Kleve, med aabent e eller næsten som Klæve, i flere throndhjemske Bygder Klaavaa); tildels omvexler med det Navn Kove (udt. næsten som Kaave), saa man i nogle Bygder bruger det ene Ord, i andre det andet, uagtet det Rum eller Kammer, som menes, kan være ganske ligedant. Paa nogle Steder bruges dog det sidste Navn om et ringere Rum, et Aflukke i en Svalgang eller lignende.
