Side:Folkevennen 1861.djvu/217

Denne siden er ikke korrekturlest
213

net – er meget gammel, det syntes jeg at skjønne, da jeg for et Par Aar siden i Nordmør fandt, at Navnet i Almuesproget der var blevet – som jeg maa antage – forvandsket til „Nøss-Stugu.“[1]

Ellers er det vist gaaet saa i Gudbrandsdalen som paa flere andre Steder, at efterhaanden som det er blevet almindeligt at bygge baade Gammelstuen og Nystuen paa samme Tid, saa ere disse Navne blevne ombyttede med Navnene Daglig- og Storstue. Værelset over Storstuen heder vel endog Salen.

Har Nystuen Ildsted, saa pleier det ikke være Peis, men Kakkelovn, og i det Hele taget er denne Stue gjerne udstyret paa mere nymodens, bymæssig Maade, med Stole og tildels Sopha istedetfor faste Bænke, undertiden med Gardiner o. s. v.[2]

  1. I Dipl. Norv., IV, 418, findes en Kontrakt af Aaret 1389 angaaende noget Bygningsarbeide, som en Mand havde paataget sig at udføre paa Gaarden Valle i Akers Sogn; deriblandt var, at han skulde bygge en Nystue (einæ nyæstowe) 10 Alen lang og 11 Alen bred med en Forstue paa 4 Alen og dertil Sval med Fjælevæg (Panel). Det ser ud, som at her menes ikke en almindelig ny Stue, men en „Nystue“ d. e. en Bibygning til den oprindelige Stue; men derhos ser det ogsaa ud, som at denne Bibygning har været et særskilt Hus, ikke under samme Tag som Hovedbygningen. Den jæderske Stuebygning – dette omtales her foreløbig til Bestyrkelse for den Mening, at den gudbrandsdalske Nystue først har været et særskilt Hus – har et Værelse, som ganske svarer til Nystuen, men som heder Bod, Boden (Bu, Buaa). Her er det utvivlsomt en forhenværende særskilt Bod rimeligvis baade Senge- og Mad-Bod), som er bleven forenet med Stuen.
  2. I Lom, den af Gudbrandsdalens Bygder, som ligger mest afsides, var der i 1854 i hele Præstegjeldet kun en Bonde, hvis Nystue var smykket med Gardiner. En Bondekone i Velstands-Kaar erklærede mig, at hun ikke vovede at hænge