Stuen, til Høire finder den Indtrædende Fremskabet, indenfor det igjen Høisædet, i det Hjørne i Billedet, som vender lige mod Beskueren; skraa over for Høisædet staar Peisen, og nær ved den er Inddangs-Dør til Kleven eller, som i Fig. 29, Døre til de to mindre Rum, Senge- og Vass-Kleven. Thi det Oprindelige i den gudbrandsdalske Bygnings-Skik har ogsaa hersket her.
Men foran Stue-Døren er en firkantet Dør-Sval, omtrent lige lang som bred, bygget stundom af Tømmer, men oftest af Stolpeværk og Plankevægge, og ovenpaa denne Sval er bygget et Loftværelse, laftet af Tømmer, ikke større end Svalens lille Firkant. En Trappe i Dør-Svalen fører op her, og Loftet danner et Klæde-Kammer, hvor der vel ogsaa kan være Plads til en Seng.
Denne Forbygning er det, som i Østerdalen kaldes en Barfrø, og da den kun sees foran Stuebygninger paa enkelt Stokværk, saa tager den sig ud som et Taarn.
Barfrø? Hvorfra dette Navn? Hvad betyder det? Kan det være et norsk Ord?
Det er en underlig Historie, og det skal vist more Østerdalens Tømmermænd og Huseiere at høre den. Begyndelsen til Navnet finde vi i det gammel-tydske Sprog, saaledes som det blev talt for 1000 Aar siden og nu kjendes af gamle Skrifter. Her hed Navnet bercvrit (læs: berk-frit). Den første Del af dette Ord er beslægtet med vort norske at „bjerge,“ og den anden Del er det samme som vort „Fred,“ og det Hele var Navnet paa et Vagt-Taarn, en stærk og fremragende Tømmerbygning, i Leiren eller paa Grændse-Borgen, hvor Krigsfolket laa for at forsvare Landet og „bjerge Freden.“ – En af de mange krigerske tydske Stammer var Frankerne; disse erobrede det efter dem opkaldte Frankrige, og hid fulgte Tingen og Navnet med dem: en berfroit eller berfroi eller (som Ordet tilsidst kom til at lyde og endnu lyder i det franske
