Sprog) en beffroi saa man nu trindt omkring paa Seierherrernes Borge, til Trudsel og Skræk for det undertrykte Landsfolk i Naboskabet. Men i Tidens Løb voxede Byer op med Haandværk og Handel og Flid og Velstand, og nu i en By, nu i anden vovede Borgerskabet at modsætte sig det fra Grevernes og Baronernes Borge udgaaende Tyranni: Byfolket byggede sig ogsaa Mure og stærke Porte og Vagttaarne, og her hang de Storm-Klokken, som skulde kalde Borgerne til Forsvar for Hus og Hjem, naar Riddernes Overmod nærmede sig. Fra nu af blev, især maaske i det nuværende Nord-Frankrig og Belgien, ved beffroi forstaaet netop dette Byernes Taarn med Stormklokken, paa en Gang Værn for og Sindbillede paa Borgerstandens Frihed og Værdighed. Naar en By paa en eller anden Maade havde faaet sig sin Selvstændighed indrømmet af sine fordums Undertrykkere og erhvervet Brev derpaa, saa var dens første Arbeide at bygge sig en beffroi; omvendt, naar en Fyrste eller Herremand havde erobret en saadan Fristad thi det gik op og ned i hine urolige Tider), saa var hans første Foretagende at rive Taarnet ned eller ialfald (saa ser jeg anført om en saadan Erobrer) tage Klokken bort og tilegne sig Taarnet og forbyde Alle og Enhver at kalde det beffroi. – Først byggedes disse Taarne simpelt af Tømmer. Men eftersom Byerne voxede i Magt og Ærgjærrighed, kostede de uhyre Summer paa deres beffroi, som nu byggedes af huggen Sten, gjerne i Forbindelse med Raadhuset, til Vidne for kommende Aarhundreder om den vundne Magt og Herlighed. Byen Gent f. Ex. i Flandren begyndte paa sin beffroi i Aaret 1183, og – afbrudt i Arbeidet formedelst blodige Krige med Greverne af Flandren – naaede den først 1324 saavidt, at Klokken kunde hænges op, den berømte Klokke Roland, med den Indskrift:
Roland, Roland, naar jeg klemter, er det Brand,
Naar jeg ringer, er det Storm i Flandrenland.
