Side:Folkevennen 1861.djvu/225

Denne siden er ikke korrekturlest
221

Dalarne i Sverige, og derfra kan Tingen og Navnet være kommet til Østerdalen i Norge.[1]

Naar man reiser gjennem nordre Østerdalen, kan man endnu se Barfrø-Stuer i kanske Snesevis. Jeg synes at mindes dem saa langt ude som ved Koppang-Grænden i Storelvdalen og saa langt oppe som i Dalsbygden ved Grændsen mod Throndhjems-Stift. Udenfor dette Strøg har jeg hverken seet eller hørt til Barfrø. Men paa Gaardene her har Skikken været mere almindelig i fordums Tider, saa vi altsaa nu kun have Levninger tilbage. Nu og da bliver en gammel faldefærdig Barfrø revet ned; i den sidste Menneske-Alder er neppe nogen ny bleven bygget, og om ikke saa lang Tid vil da det Hele være forbi.[2] Men Synet af Barfrøens opadstræbende Top har tidt virket oplivende paa mit Sind, naar jeg har reist gjennem disse ensformige og tungsindige Skovbygder, og nu i denne Stund forekommer det mig ganske velgjørende at tænke paa den mangfoldige Omgjængelse og inderlige Sammenhæng mellem Menneskeslægtens adskilte Stammer, som Barfrøens vidtudbredte Navn belærer os om: det begyndte med en krigersk Tidsalders Kamptummel, og det endte med de fredeligste Syner – det virksomme Borgerliv ved Foden af Byernes

  1. I denne Anledning skulde jeg ønske at vide, om Barfreen er eller har været kjendt i Tryssild, og om man der veed om lignende Skik i de nærmest tilgrændsende svenske Bygder. Om dette mit Stykke bliver læst af en Handelskarl eller Tømmermærker eller anden Reisende, som farer ud og ind i de Bygder, saa turde jeg maaske ved Leilighed faa høre lidt herom.
  2. En saadan Tilbygning foraarsager adskillig Ulempe formedelst Tagdryp o. s. v.; den er derfor i nogle Tilfælde taget ned, skjønt Huset for Resten er blevet staaende, og saa meget mindre er der i den sidste Menneske-Alder sat Barfrø foran nybygde Huse, som disse gjerne have faaet en ny og fremmed Form, hvortil Barfrøens Taarn ikke vilde passe.