Denne siden er ikke korrekturlest
224
ved med den oprindelige Skik at have Stuerne aabne helt op til Taget, og dette er nok i Regelen Sperre-Tag af det beskrevne Slag.
Begge Dele tør have sin naturlige Aarsag. Der skal en overmaade stærk Mast til at holde som Mønsaas eller eneste Aas i et Sperretag; men netop Østerdalens Skove have havt vakkre Mastetræer at yde. Og der skal megen Ved til at opilde det store, høie Rum i en oplandsk Vinter-Kulde; men de østerdalske Skovbygder have havt god Raad paa Ved.
Det kan ogsaa mærkes, at efter hvert som det minker med Skoven, bliver der selv i Østerdalen færre og færre Sperrestuer.[1]
- ↑ Med den gammeldags østerdalske Stue vil ogsaa en egen Indretning forsvinde, som der vel ikke vil være meget tabt ved, men som dog gjerne kan erindres i en Fremstilling som denne, og hvis Navn jeg et Sted ovenfor har sigtet til. Medens selve Stuen, som forklaret, er aaben helt op til Tagets skraa Sider (Røst-Stue), er der altid lagt Loftsgulv i almindelig Høide over Kleverummet; over dette Loftsgulv er der altsaa et Rum eller Halv-Loft, som indesluttes af den ydre og indre Tvervægs Gavle samt af Tagets skraa Sider. Og dette Rum heder i Østerdalen og paa flere Steder en Ram – hvoraf igjen Navnet paa det før beskrevne Ram-Loft (§ 2) er dannet. I Østerdalen lagde jeg Mærke til, at Opgangen til Ramen var dels ad en Trappe, som fra Kleven førte op igjennem en Aabning i Gulvet, dels ad en Stige, som fra Stuen førte op til en Luge i den indre Gavl. I sidste Tilfælde (man kan forestille sig Indretningen ved at kaste et Blik paa Tegningen Fig. 6, Side 25, og der tænke sig en Luge i Gavlvæggen lige over Døren til Kleven) kan man om Aftenen se en Del af Ungfolket paa Gaarden klattre op og krybe ind paa Ramen, saasom de have sine Senge staaende her (Senge-Ram). Er Opgangen bekvemmere, nemlig paa den første Maade, bruges Ramen ofte til at hensætte den silede Melk om Vinteren (Sil-Ram).
