om, hvilken Tiltrækningskraft den kan øve paa Beskueren. Grosserer Thomas Heftye i Christiania blev paa sine Reiser i de østerdalske Skovbygder saa indtaget i Sperrestuen, at han har ladet bygge en ligedan paa sin Skov-Eiendom Sara-Broten i Ryen-Bergene i østre Aker, en halv Mil fra Christiania. Med stor Troskab har han holdt sig til Sperrestuens Form; og at han intet har sparet paa at forskjønne den, det kan Døren til Stuen vise, arbeidet efter Tegning af Architekterne v. Hanno og Schirmer og her fremstillet i Fig. 39. Bygherren har været saa god at laane mig Tegningen til dette Brug. I Østerdalen selv bruges rigtignok ikke Udskjæring paa det Udvendige af Husene, ialfald har det ikke fæstet sig i min Erindring, og der er vel endog ingen norsk Bygd, hvor Udskjæring netop af dette Slag, med disse Blad-Former o. s. v., har været brugelig; denne Dør maa altsaa ikke just forstaaes som Prøve paa østerdalsk Skik; hvad jeg her ønskede at gjøre opmærksom paa, var nærmest dette, at den østerdalske Bygnings-Form havde vundet en Skjønners Yndest og formedelst hans Rundhaandethed var bleven Gjenstand for Kunstens frie og smagfulde Behandling.
Den nordligste Kirke i østerdalen, ved Glommen, er Os Annex-Kirke under Tolgen Præstegjeld, nær Røros. Ved denne Kirke skjærer en liden Dal ind paa Vestsiden, og et Stykke op i den ligger Dalsbygden, en liden Bygd eller en stor Grænd. Den gjælder mig i saa mange Henseender som Exempel paa Folkelivet i det nordre Østerdalen, og dersom her var Rum og Anledning til at udvikle Sagen med fuld Udførlighed og belyse den fra alle Sider, saa skulde dette Exempel sikkerlig befindes vel skikket til at godtgjøre den Sætning, at hvor der i en Bygd hersker Vinskibelighed og Tænksomhed og Orden og gode Sæder, der komme disse Dyder tilsyne un-
