<span style="color:#00A000" title="Bergens-Siden">Siden. Mod Christiansands Stift lader Grændsen til at være noget forviklet (som den ogsaa er, hvad den geistlige og civile Inddeling angaar); jeg veed ikke for vist, om den Stue-Form, jeg taler om, er bleven herskende f. Ex. i Numedalen, der kanske i flere Stykker slægter mere Thelemarken paa, og omvendt lader det til, at den forekommer i nogle af de tilgrændsende Strøg af Christiansands Stift, kanske saa langt mod Vest som til henimod Christiansands By, og det vistnok formedelst Udbredelse fra de akershusiske Bygder af.
Den akershusiske Stueform er altsaa som en særegen Art, der har sin nogenlunde bestemte geographiske Udbredelse.
Kjendings-Mærket er (det kan synes underligt at anvende saa mange Ord paa Saadant; men dersom det viser sig, at denne lille Smaating danner Udgangspunktet for en Række af Forskjelligheder mellem Østlandets og fast alle de øvrige Landsdeles Bygnings-Skik, saa vil man dog finde det værd at lægge Mærke til) – Kjendingsmærket eller Artsmærket er Indgangsdørens Plads, nemlig ikke paa Gavlvæggen, men paa Langvæggen, og ikke førende ind til en Forstue, men førende lige ind til selve Stuen. Foran Døren pleier der vistnok være en Svalgang, og som denne jo gjør Tjeneste som Forstue, saa er den ogsaa ofte, f. Ex. af Forfattere, bleven kaldt saa; men den er dog at betragte som Tilbygning til Huset, stadig opført af Panel-Værk. – Tegningen Fig. 40 viser Grund-Planen.
brandsdalsk Skik, altsaa med Døren paa selve Stuens Lang-Væg. Men den nye Skik havde ikke fundet videre Indgang, og Undtagelsen tjener her kun til at belyse og stadfæste Regelen. – Omvendt er det paa et andet Punkt af Grændsen mellem Akershus og Throndhjems Stift, i Os Sogn allernordligst Østerdalen, hvor det nok er den throndhjemske Stueform, som holder paa at fortrænge den akershusiske (se Side 231).
