Denne siden er ikke korrekturlest
235
For at gjøre Tingen tydeligere, skal jeg strax vedføie
Tegningen Fig. 41, som viser Forholdet med nogle Undtagelser
fra Regelen, der fra gammel Tid af have været at se i
selve de akershusiske Bygder.[1]
 |
 |
| Fig. 40. | Fig. 41. |
Nu kan nogen spørge mig, hvad Grund jeg har at staa paa, naar jeg skjelner saaledes mellem Regel og Undtagelse. Jeg kan endogsaa tænke mig, at Nogen kunde staa frem og sige: Nei, skulde nogen af disse Figurer forestille den akershusiske Form, saa maatte det være den sidste, fordi
den kjender jeg flest af.
- ↑ Ved en omstændelig Beskrivelse af den akershusiske Stueform kan det endvidere erindres, først, at den hører til Peis-Stuernes Klasse (sml. § 8), dernæst, at hvad selve Tømmerbygningen angaar, saa er den oprindelig kun et Stokværk (Røst-Stue, Side 223) og danner en langagtig Firkant, afdelt ved en indre Gavlvæg i to Rum, nemlig en større Stue i Bygningens ene Ende og en mindre (hel) Kleve i den anden – til Forskjel altsaa fra f. Ex. den jæderske Stueform, som ingen saadan Kleve har, og fra den throndhjemske, som for saa vidt sparer til Fig. 41, at den ved Siden af Stuen har Forstue og saa at sige halv Kleve. – Af Anordningen endelig kan mærkes, at i den akershusiske Bygning har selve Stuen i Regelen Vinduer i Gavlvæggen (skjønt ikke blot der) – til Forskjel fra den throndhjemske, som har dem i i Langvæggen –, og at Ildstedet (Peisen) staar i Hjørnet mellem den bagre Langvæg og Kleve-Væggen – til Forskjel fra den gamle (nu forsvindende) mandalske Stueform, hvor Ildstedet (Kakkelovn) maa siges at have sin Plads ved Fremvæggen.
