Jeg kan i den Anledning kun fortælle, hvorledes det
er gaaet mig. Under en Reise i Throndhjems Stift maatte
jeg idelig tænke paa, hvori det egentlig kunde stikke, at jeg
overalt saa en saa forunderlig Blanding af Lighed og Ulighed
mellem Stuebygningerne søndenfor og nordenfor Dovre;
da – det var i 1857 – kom jeg paa dette Kjendingsmærke.
Jeg havde jo nok allerede før lagt Mærke til, at
det havde sig saaledes med Dørens Plads i de akershusiske
Bygder; men nu gik det op for mig, at fast alle Uligheder
mellem Bygningsskikken sønden- og nordenfor Dovre hang
sammen med og ligesom udgik fra dette Punkt, hvori altsaa
Arts- eller Kjendingsmærket laa. Da jeg saa reiste gjennem
Gudbrandsdalen, huskede jeg paa dette ved fast hvert Hus,
jeg kom forbi, og jeg blev selv forundret over det Resultat,
jeg kom til; jeg holdt ingen formelig Tælling, og jeg kunde
ikke anstille nogen nøiagtig Undersøgelse af Husenes Alder;
men jeg fik det Indtryk, at blandt Huse, der ere saa gamle
som fra forrige Aarhundrede, findes knap nogen Undtagelse
fra Regelen, og af nyere Huse neppe 10 blandt 100. – Lignende
Iagttagelser har jeg da leilighedsvis anstillet paa andre
Steder i de senere Aar, f. Ex. ifjor i Egnen omkring
Larvik (Hedrum Præstegjeld), og atter og atter har jeg
faaet det Indtryk, at af Landsbygdernes ældre Huse, af
dem, som mindst ere f. Ex. 50 Aar gamle, eller som i det
Hele bære Præg af at være byggede paa en Tid, da der
endnu var en nedarvet, gammel Bygnings-Skik i Bygden,
er det som en yderst sjelden Undtagelse, at Stueformen ikke
har det Kjændingsmærke, som Fig. 40 angiver.[1]
- ↑ Af de temmelig mange Forfattere fra forrige Aarhundrede, som jeg nedenfor skal anføre, faar man ikke stor Oplysning i denne Sag; thi det faldt dem ikke ind at omtale en saadan Ting som Stue-Dørens Plads. Wilse leverer dog for Spydeberg en Tegning over en Stuebygning af den Tids nyeste Mode, og denne Grundtegning, som for Resten synes at
