Side:Folkevennen 1861.djvu/240

Denne siden er ikke korrekturlest
236


Jeg kan i den Anledning kun fortælle, hvorledes det er gaaet mig. Under en Reise i Throndhjems Stift maatte jeg idelig tænke paa, hvori det egentlig kunde stikke, at jeg overalt saa en saa forunderlig Blanding af Lighed og Ulighed mellem Stuebygningerne søndenfor og nordenfor Dovre; da – det var i 1857 – kom jeg paa dette Kjendingsmærke. Jeg havde jo nok allerede før lagt Mærke til, at det havde sig saaledes med Dørens Plads i de akershusiske Bygder; men nu gik det op for mig, at fast alle Uligheder mellem Bygningsskikken sønden- og nordenfor Dovre hang sammen med og ligesom udgik fra dette Punkt, hvori altsaa Arts- eller Kjendingsmærket laa. Da jeg saa reiste gjennem Gudbrandsdalen, huskede jeg paa dette ved fast hvert Hus, jeg kom forbi, og jeg blev selv forundret over det Resultat, jeg kom til; jeg holdt ingen formelig Tælling, og jeg kunde ikke anstille nogen nøiagtig Undersøgelse af Husenes Alder; men jeg fik det Indtryk, at blandt Huse, der ere saa gamle som fra forrige Aarhundrede, findes knap nogen Undtagelse fra Regelen, og af nyere Huse neppe 10 blandt 100. – Lignende Iagttagelser har jeg da leilighedsvis anstillet paa andre Steder i de senere Aar, f. Ex. ifjor i Egnen omkring Larvik (Hedrum Præstegjeld), og atter og atter har jeg faaet det Indtryk, at af Landsbygdernes ældre Huse, af dem, som mindst ere f. Ex. 50 Aar gamle, eller som i det Hele bære Præg af at være byggede paa en Tid, da der endnu var en nedarvet, gammel Bygnings-Skik i Bygden, er det som en yderst sjelden Undtagelse, at Stueformen ikke har det Kjændingsmærke, som Fig. 40 angiver.[1]

  1. Af de temmelig mange Forfattere fra forrige Aarhundrede, som jeg nedenfor skal anføre, faar man ikke stor Oplysning i denne Sag; thi det faldt dem ikke ind at omtale en saadan Ting som Stue-Dørens Plads. Wilse leverer dog for Spydeberg en Tegning over en Stuebygning af den Tids nyeste Mode, og denne Grundtegning, som for Resten synes at