Som Grundformen har været ens, saa tyder ogsaa alt,
hvad jeg har kunnet erfare, paa en mærkelig Overensstemmelse
i de fleste Bygdelag (en enkelt Undtagelse skal strax
nedenfor omtales) med Hensyn til Stuens Indredning og
Bohavets Anordning.
I Aaret 1779 udgav Præsten Wilse sin Beskrivelse over Spydeberg i Smaalenene, og i den læser jeg Side 390 Følgende: „Det fornemmeste Sted i Bondens Stue er Høisædet, som Husfaderens Ære-Sæde for Bord-Enden, hvorved er et simpelt Skab i Hjørnet, Roer-Skab, der Bonden har sine vigtigste Ting under Laas, og længere hen paa den anden Side Fremskabet med Indelukker for oven og neden, hvor Madvarer og Andet, som tjener for Bordet, hensættes, og med en stor Aabning paa tvers i Midten for Glas og Talerkener. Benævnte 3 Steder ere gemenlig zirede med fint Snedker-Arbeide og Malning endog med Billeder; ellers bruges og endnu fra fordum Tid at ophænge Haandklæder bag Høisædet og langs med noget af Væggene, især til Høitid, dog aflægges det nu meget;[1]
- ↑ Paa et andet Sted, i sine „Reise-Iagttagelser,“ I, 291, fortæller samme Forf. om et Julebesøg hos en Bonde i Eidsberg, ogsaa i Smaalenene, ved Aaret 1760: Høisædet var
svare til min Fig. 43 nedenfor (men der maa være nogen Feil ved Wilses Tegning), har ganske rigtig Stuedørens Plads saaledes som i Fig. 40. Og naar Gjellebøl for Høland beskriver Stuehuset saa: „Hos de Fattige bestaar samme af Stuen, et Kammer, som de kalde Kove (se ovenfor Side 208, Anm.) og en Forstue, som de kalde Svalen. Stuen bruges tillige til Kjøkken, og har derfor en Skorsten, men sjelden nogen Kakkelovn; i Koven eller Kammeret er hverken Skorsten eller Kakkelovn. Hos de Rige o. s. v.,“ saa ser jeg heri Overensstemmelse ikke med Fig. 41, men med Fig. 40. Skulde der imidlertid være noget Strøg af Stiftet, hvor man endnu har mange gammeldags Stuebygninger, men alligevel ikke kjendes ved Fig. 40 som Grundform, vilde jeg blive meget forbunden for Meddelelse derom.
