om Bordet bruges Bænke, for Resten faa Stole og de af ulige Dannelser. Hynder ere nu gammeldags; for Skorstenen bruges Krakker, for der at sidde for Ilden.“ Og Side 349: „Skorstenen[1] er nedentil aaben til de to Sider, og Muren over dette aabne Hjørne, som zires med en Karnis af Træ, opholdes af en Jern- Stang eller Træ-Støtte. Tilforn var Skorstenen det eneste Sted i Huset til baade Lys, Varme og Kogning, med en Bagerovn bag;[2] nu haves hos de fornemmere Bønder en Jern-Kakkelovn i Stuen og Resten i Kjøkkenet; dog have mange begge Dele i Stuen for at spare Veden iblandt.“
Dette svarer jo for en stor Del ordret til min Beskrivelse fra Lom §§ 3 til 8. Og ifølge en Tegning, som ledsager Wilses Fremstilling, og som skal afbilde et dengang nymodens Hus, var hver Tings Plads i Stuen væsentligt som i Fig. 3.
Kun i et Strøg mindes jeg at have forefundet et Par- mærkelige Afvigelser med Hensyn til dette Indvendige i Huset, og det paa Fredrikshalds-Kanten eller ved den svenske Grændse. I Ødemark Sogn saa jeg engang i en Husmandsstue af 1754 en fuldstændig Indretning med Høisæde og Høisædes-Tavle o. s. v.; men det var ikke i
- ↑ Som de fleste Forfattere paa den Tid bruger Wilse dette Navn for Peisen; i sin Ordbog til Smaalenenes Almue-Dialekt anfører han dog Almuens eget Udtryk, „Spis.“
- ↑ Denne har sikkert gaaet igjennem Væggen ind i Kleven saaledes, at den kun har vendt med Aabningen ud i Skorstenen.
belagt med Hynder, Væggen bagved fremviste en Malning i Form af en Altertavle, og ellers paa Væggene havde man ophængt som Tapetserier nogle hvide, linnede Klæder med Fryndser. (Mon disse Fryndser vare af samme Slag som det østerdalske Sprang, § 7?) Selv har jeg hist og her i Smaalenene og paa Romerike seet gamle Høisædes-Billeder, malede paa Lærred og forestillende bibelske Stykker, omtrent som Upstad-Klæderne i Lom, § 5.
