det Hjørne, hvor vi finde det i Lom, skraa over for Ildstedet, men i det modsatte Hjørne, som om Høisædet paa Lom skulde have byttet Plads med Sengen (Fig. 3). Og om jeg forstaar ret de rigtignok mindre tydelige Udtryk i en Beskrivelse over Id og Berg Præstegjelde ved Fredrikshald, saa har det været ligesaa der.[1] Denne Afvigelse er saa meget mærkeligere, som Høisædets Plads (i Hjørnet skraa over for Ildstedet) ellers synes at have været ens Hus for Hus og det baade efter den akershusiske og den throndhjemske Stueform, altsaa fra Christiania- Fjorden til Throndhjems-Fjorden. Men formedelst det enkelte Bygdelags Afvigelse bliver Regelmæssigheden i det Hele kun des mere paafaldende. Det havde jo staaet frit for at indføre Afvigelser i dette Stykke i andre Bygdelag ogsaa; men dette er, mig bekjendt, ikke skeet, og hvad er Grunden?
I den samme Husmandsstue i Ødemark stod heller ikke Peisen paa den almindelige Plads, men mellem Døren til de to smaa Rum, hvori Kleven (som i Fig. 29) var afdelt. Paa Grund af denne Plads havde Peisen ogsaa faaet en noget forandret Form, med halvrundt Fremspring, og over dette var Murværket hvelvet, saa det kunde undvære den ellers almindelige Jern-Støtte. – At Peisen har denne Plads, har jeg hørt skal være ikke saa sjeldent i de Bygder af Smaalenene, som grændse mod Sverige, og jeg har en Formodning om, at denne lille Egenhed kanske er kommen fra de svenske Nabo-Bygder.
Den flittige Forfatter Wilse, hvis Skrifter jeg benyttede i forrige §, har ved Aaret 1790 beskrevet et sær-
- ↑ Topogr. Journ. VII, 92.
