ligesom i de saakaldte Røgstuer; endnu sees paa nærmeste Væg den brune Røgfarve og nogle forbrændte Pletter. I Hjørnet af Stuen ved den ene Dør er en lukt Skorsten siden opmuret, og inde i den en meget smal Bagerovn, hvoraf de Svenske i Krigens Tid betjente sig; men siden er den ei brugt. En Kakkelovn er nu kommen dertil.“
Det er rigtignok overraskende at finde et for Resten velbygget Hus, hvor ikke alene Gulvplankerne, men selv Dørplankerne vare kun Kløvninger eller raat tilhugne Stokke, og det i Hjertet af en Bygd som Smaalenene, hvor dog vel Sag og Høvl har været kjendt saa tidlig som noget andet Sted i Landet.[1] Men her er et Træk til, som vidner om stor Ælde, det, at Ildstedet oprindelig var en Are eller Aare midt paa Gulvet, altsaa uden Røg-Pibe, men med Ljore i Taget – netop den oldtidsmæssige Indretning (S. 166).
Men denne Stue har – Beskrivelsen synes mig tydelig nok – ikke svaret til Fig. 40 (den akershusiske Stueform), men til Fig. 41 (Undtagelsen).
Og der tør være Sammenhæng deri, at netop dette sjeldne Hus, som indtil saa nylig har staaet igjen fra Røgstue-Tiden, hører til disse faa Undtagelser.
I hine Tider, da der var Are midt paa Gulvet, var der eller pleiede der være – efter den førnævnte Afhandling af Professor Keyser – en Bænk, som allerede i Oldtiden udtrykkelig kaldtes Langbænk (lángbekk), ved hver af Stuens Langvægge;[2] midt paa den ene var Husbon-
- ↑ Vel hører jeg af Øienvidner her i Aker, at der oppe i Nordmarken, et Par Mils Vei herfra, skal være en Stue, hvor Gulvet bestaar af Kløvninger og er lagt for 15–20 Aar siden. Men dette er ogsaa i andre Maader et ringe Hus, og Døren i det mindste er snedkret sammen af almindelige Sagbord.
- ↑ Jeg tør kanske tilføie, at den gamle Stue maa tænkes langagtig, omtrent som den hele Stuebygning nu, og at ligeledes
