Side:Folkevennen 1861.djvu/249

Denne siden er ikke korrekturlest
245

Stift; ja, jeg har liggende for mig en smuk Tegning af den, udført i 1859,[1] da den altsaa endnu var til; det er et af de saakaldte Fyndar-Huse[2] i Numedalen, paa Gaarden Raudland i Opdals Sogn, høit til Fjelds. Dør-Stolperne ere prydede med Snitværk af det Slag, som man ser paa Stavekirkerne, og i Stokken lige over Døren er udhugget en Indskrift med Runebogstaver, som kortelig omtaler Bygningsmanden, idet Huset ligesom selv navngiver ham: „Thorgaut Fivil byggede mig.“[3] Men begge disse Træk tyde paa stor Ælde. Vi tør vel gjætte paa, at Huset er ældre end Sortedødens Tider. Nu er ikke Huset længer en Arestue, men det har været; det er interessant, at man veed, hvad Tid Forandringen blev gjort: ifølge en gammel Beretning[4] var det Aar 1734, at selve Stuen forandredes „fra Røgstue til en af de flere Steder brugelige med Grue forsynede Stuer.“ Med Grue maa her menes Peis; paa hin Tegning er det forrige Ildsted antydet, nemlig en Are midt paa Gulvet.

Selve Stuen er en noget langstrakt Firkant, og ved

  1. For Selskabet for Fortidsmindesmærkers Bevaring.
  2. Fyndar-Hus (egentlig Fyrndar-Hus) betyder et Hus fra den fjerne Fortid eller efter Fortids Skik (af det oldnorske Ord fyrnd, som betyder Fortid). Dette Navn Fyndar-Hus skal endnu bruges i Numedal om dette og nogle andre meget gamle Huse der, men Ordets rette Betydning er glemt af Almuen, der udlægger det snart som „fundet Hus,“ d. e. et Hus, som længe havde staaet øde efter Sortedøden og saa blev fundet igjen, snart som Huse efter et fabelagtigt Folkefærd, som skulde have hedt „Fyndarmænd“ eller „Findemænd“ og været dobbelt saa store og stærke som Folk nutildags.
  3. Meddelt af Nicolaysen. – Siden Gaarden heder Raudland, bliver Manden i hint Sagn om Fyndarmændene kaldt Raud. Han bar det svære Tømmer hjem paa Skuldrene sine og fik Bygningen færdig fra Jul til Kyndelmesse!
  4. Den er ikke trykt, men jeg har seet en Afskrift af den ved Universitetets Samling af Oldsager.