Side:Folkevennen 1861.djvu/25

Denne siden er ikke korrekturlest
21

hvilket Fald altsaa Skikken før i Tiden har været fuldstændig ogsaa der[1].

Mon denne lille Skab-Skik skulde have været Lands-Skik, udbredt til alle Bygder? Isaafald maatte den vist være meget gammel. Hvor gammel? Mon allerede Olaf Kyrre eller andre Konger saa Stuen paa deres Kongsgaarde smykkede med Fremskab og Ro-Skab? Og mon det var en norsk Kunstner, som først fandt paa denne Indretning, der blev saa yndet, eller mon det var en Mode, som indførtes fra fremmed Land? I Anledning af saadanne Spørgsmaal skulde det være artigt at vide, om slige Skabe kjendes i Danmark eller andre Nabolande, fremdeles om der kan findes Spor af, at de virkelig have været i Brug i alle vore Bygder, og paa Island og Færøerne. Selv kan jeg ikke mindes at have seet dem f. Ex. paa Jæderen[2], og istedetfor nogen bestemt Mening har jeg kun kommet til at gjøre mig den meget løse Formodning, at Skab-Skikken, – hvad enten hjemmegjort eller indført – var bleven Bygde-Skik her i Akershus-Stift og derfra udbredte sig, som saa mange Hus-Skikke, mod Nord og Vest, uden dog at faa Indgang overalt og uden at holde sig overalt, hvor den for en Stund kunde være bleven optaget. Jeg bærer nemlig Tvivl om, at den nogensinde har været almindelig i de Bygder, hvor Røgstue- Bygninger endnu høre hjemme eller have været i Brug til for nylig; det staaer for mig, som at Skabenes kunstige Snedkerarbeide maatte være ligesom for fint for Røgstuen, der med gammeldags Nøisomhed har fundet sig vel hjulpen med, hvad Tømmermands-Øxen kunde faa istand. Sine Kostbarheder og finere Sager brugte

  1. Nedenfor vil det sees, at samme Skab-Skik har været i Smaalenene og i Thelemarken.
  2. Senere kommer jeg endog til at omtale, hvorledes der i et vestlandsk Bygdelag er en nedarvet Skabform af et ganske andet Slag.