den ene Ende er Kleve og Forstue, ligesom i den første af disse tre Arestuer og ligesom i Fig. 41, der viser Undtagelserne fra den akershusiske Stueform. Der er altsaa to Exempler, som tyde paa, at disse Undtagelser skrive sig fra Arestuernes Tid, som en Mindelse om dem. Dette maa naturligvis ikke forstaaes saa, som at f. Ex. Ramloft-Stuen paa Huseby paa Hedemarken (Side 44, Anm.) skulde siges at have været en Arestue, fordi den nok oprindelig svarede til Fig. 41 og ikke til Fig. 40; min Mening er kun den, at efter at det var blevet Mode i disse Egne at bygge og indrette Stuerne efter hvad jeg har kaldt den akershusiske Form, med Peis istedetfor Are og med en egen Form paa selve Tømmerbygningen (Fig. 40), saa blev der dog endnu hist og her indrettet nogle Peis-Stuer, som bleve tømrede efter den ældre Maade (Fig. 41). Nogle Stuer af dette sidste Slag erindrer jeg navnlig at have seet paa øvre Romerike, alle henhørende til Bygdens ældre Bygninger, 100 Aar gamle eller derover, og staaende Side om Side med andre gamle Stuer af det første Slag.
Senere hen kommer jeg til at fortælle udførligere om en Levning af og Mindelse om Arestuernes Tid i flere christiansandske Fjeldbygder, nemlig at man endnu har sine Ildhuse (Kogehuse) indrettede som de gamle Arestuer, med Are midt paa Gulvet og Ljore i Taget. Det var ligesaa paa nogle Steder i Christiania Stift ved Aaret 1776; i det Aar anstilledes nemlig en Del Undersøgelser og Overveielser netop angaaende dette Slags Ildhuse, som ansaaes farlige for Ildsvaade, og som derfor et eget Kongebud i samme Aar søgte at faa afskaffede, og ved den Leilighed anførtes for Christiania Stifts Vedkommende, at saasom en større Velstand havde lært Almuen en bedre Bygningsmaade, saa havde Sagen ikke saa meget at betyde her som i Bergens og tildels Throndhjems Stifter, „undtagen – føies
