sin „Norges naturlige Historie“),[1] hvor Bygnings-Tømmer er af liden eller ingen Kostbarhed, finder man mange Bøndergaarde saa store og anseelige som andensteds Herregaarde, da Boe-Huset jevnlig er af 2 Etages med en saakaldet Svale eller Galleri af Tralværk paa Siden, saa og panelede Stuer og gode Vinduer. Det Sidste at erindre kunde synes overflødigt for den, som ikke veed, at Vinduer ellers ere nye i de norske Bønderhuse og ikke efter Landets gamle Brug; thi paa denne Side af Filefjeld eller i hele Bergens Stift, hvor man synes antiqvi moris tenaciores,[2] er det rart endog hos en rig Bonde at finde en saakaldet Glas-Stue, d. e. et Vaanhus med Vinduer paa Siden.“
Det sees ogsaa af Essendrops Beskrivelse over Lier ved Drammen 1761, af Wilses over Spydeberg 1779 og af Sorenskriver Bassøes over Rakkestad af 1796,[3] de to sidstnævnte Bygder i Smaalenene, at ved de nævnte Aar var man i disse Bygder i fuld Gang eller næsten færdig med at faa bygget sine Stuebygninger i to Høider.
Men ved Aaret 1764 heder det om Heggen og Frølands Fogderi eller Askim, Eidsberg og Trykstad Præstegjelde i Smaalenene, at „Bøndernes Fremhuse eller Stuebygninger bestaa for det meste af en liden enkelt Stue, hvorudi er afdelt et lidet Kammer eller, som det her kaldes, en Kove. Udi samme Stue er Husbonden med Familie og Tjenestefolk logeret og benytter sig af samme til Kjøkken og Bryggerhus m. m.“[4] Og ved 1771 var det i Høland
- ↑ Dette interessante Værk blev trykt 1752 og 1753. Det Anførte om Husene findes i 2den Del, Side 442. Ved Oplandene menes naturligvis Indlandet af Christiania Stift, de rigere østlandske Bygder.
- ↑ Mere vedhængende med gammel Skik.
- ↑ Essendrops Beskrivelse, Side 188, Wilses, Side 343; Bassøe, Topogr. Journ. XVIII, 95.
- ↑ Topogr. Journ. XXVII, 96. Forfatteren unævnt.
