 |
 |
| Fig. 42. | Fig. 43. |
For nogen Tid siden reiste jeg hen til Bogstad Herregaard, i Aker, for at se et Hus der, som jeg havde hørt tale om: en ægte norsk Bondestue, Levning efter den sidste Bonde, som havde eiet Gaarden, af de nye Eiere flyttet ind i Haven og vedligeholdt i sin gamle Stand, som Prøve paa den gamle Bonde-Skik. Ved mit Besøg paa Gaarden maatte jeg erfare, at formedelst altfor stor Brøstfældighed var Huset taget ned for et Par Aar siden. Men dets sidste Eier, Baron Wedel, forklarede mig, hvorledes det havde seet ud. Det var et Hus paa kun et Stokværk, af den Ældre Grundform (Fig. 40), med Svalgang paa begge Langsider; kun synes mig, det maa have seet noget unorsk ud formedelst det saakaldte italienske Tag (som ogsaa Wilse omtaler som moderne i Spydeberg 1779, taliansk Tag, som Bønderne der kaldte det): det gik skraa op fra alle Sider og endte i en Spids. Paa Bogstad-Huset bar denne Spids et Fløi-Spir, og i Fløien var skaaret Aarstallet 1681, som sagdes at betegne Husets Alder. – Det skulde vistnok have været af Interesse, om Huset endnu havde været til, og forsynet med saadant Bohave, som hørte til i hin Tid. Men af Forklaringen om, hvordan Huset har seet ud i den sidste Menneske-Alder, blev jeg forvisset om, at det gamle Bondestel i dets Indre var ganske forandret, idet Stuen var bleven indrettet til et Slags Lysthus.
Under Fig. 44 og 45 fremstiller jeg et Par fra det Jarlsbergske hentede Prøver paa, hvorledes man har baaret sig ad med at udvide sin Hovedbygning.
