Side:Folkevennen 1861.djvu/259

Denne siden er ikke korrekturlest
255

i disse to Bygningers Storstue og Storstue-Sal, saa er i Bygningen Fig. 45 ikke alene Bryggerhuset indtaget under samme Tag, men ogsaa Stabburet, saasom Loftet over Bryggerhuset og Vedskuret er indrettet til og taget i Brug som Stabbur og Korn-Loft.

Det er aabenbart samme Fremgangsmaade, som vi gjorde os fortrolige med ved Betragtning af Nystuen i Gudbrandsdalen (§ 15): Sammenstilling og Sammenføining af forhen adskilte Huse. Men man vil let forstaa, at om end de oprindelige Huse eller Elementerne i Sammensætningen kanske vare lige paa de forskjellige Steder, saa kunde dog Sammensætningen blive meget ulig. Der kunde vise sig Forskjel paa to Nabogaarde; men ofte er det vel gaaet saa, at det første heldige Exempel i en Bygd har fundet flere Efterligninger, saa disse sammensatte Huse, som jeg vil kalde dem, have kunnet ligne hinanden indbyrdes i en Bygd, ialfald nogenlunde, medens Forskjellen blev mere kjendelig, naar man kom fra en Bygd til en anden.

Paa Gaarden Bretvedt i Aker har der staaet en meget stor Hovedbygning, og fra tidligere Aar syntes jeg at erindre, at det var et saadant sammensat Hus. For nogen Tid siden, nu i dette Aar, reiste jeg derhen i den Tanke, at jeg her skulde finde et godt Exempel paa Bygnings-Skikken fra den Periode, jeg nu har for Øie, jeg tænker: i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede; isaafald var det min Agt at faa Huset afbildet for Folkevennen, saa meget hellere, som netop det Hus turde have Interesse for Mange, da det var der, Hans Nielsen Hauge levede sine sidste Aar. – Men da jeg kom frem, maatte jeg se, at netop Kjernen af Huset, den oprindelige Stue med Kleve, nylig var revet ned.

Saaledes overalt: det Nye bryder frem, og Stykke for Stykke gaar det Gamle til Grunde; jeg synes at høre Braget og Rammelen, nu hist, nu her – der bliver ikke