skabsværelser. Ovenpaa er ogsaa flere Kakkelovns-Værelser.[1]
Foran Havestue-Døren er en stor Trap af huggen Granit, omgivet med et Gitter af støbt Jern. Lige over den er Altan, som Perspektiv-Tegningen viser. Altanen, det fremspringende Tag, kort den hele ydre Forsiring er taget efter de saakaldte Sveitser-Huse, som i de senere Aar ere byggede paa nogle af Bymændenes Løkker. Det ser ud, som om disse fra Hovedstadens Architekter udgaaede Sveitser-Huse (jeg veed ikke, hvorvidt dette egentlig er det rette Navn, men Publikum kalder dem saa) skulde blive de tone- angivende Huse her til Lands: Hof er vel en af de første Bondegaarde, som har optaget By-Løkkernes Mode, men det vakkre Hus paa Hof er nok allerede taget som Model paa flere Steder.
Bygherren, Gaardbruger Engelbret Hof, beklager selv flere Feilgreb ved Indretningen af dette Hus, som Følge af, at han ikke havde noget Forbillede, som anstod ham, og han altsaa maatte vove sig ud paa egen Haand; skulde han bygge nu, skulde det blive en god Del anderledes: mindre Selskabs-Bekvemmelighed, hensigtsmæssigere Anordning af de daglige Værelser o. s. v.
Det var heller ikke min Mening at fremstille dette Hus som Model i alle Stykker. Hvad jeg med Exemplet fra Hof vilde gjøre anskueligt, det er den store Forskjel paa Før og Nu.
- ↑ Ovenfor har jeg omtalt den gammeldags Stivhed, at en Bondekone i Gudbrandsdalen ikke tør pynte sin Stads-Stue med et Gardin for Vinduet, fordi det ikke er Skik. Det skulde falde alt for vidtløftigt, om jeg omstændeligt skulde beskrive Værelsernes Udstyring i Akers-Bygdens Bonde-Huse. Her er alt frit; det kommer kun an paa, hvad man har Raad til. Man ser her, hvorledes Byens Skik (Fortopiano, Mahogni-Møbler o. s. v.) gradvis udbreder sig til Landsbygderne fra Hovedstaden af.
