samme Gavlvæg hængende i to Jernhager et Bord, som var beslaaet med Jernbaand med Ringe i, og som vær 8 Alen langt, men kun 4 Alen bredt og kun 1 Tomme tykt. Schøning hørte den Forklaring om dette Bord, at de Gamle skulde have brugt at tage det ned af Væggen, naar der skulde spises, og selv fandt han denne Indretning ganske rimelig paa Grund af det trange Rum i Stuen (omkring Aren). Dette stemmer jo paa det bedste med den Formodning, som jeg yttrede i Anledning af et ligedant Ringebord i Devegge-Stuen (Side 243). Af dette Slags Ringeborde veed man nok ikke om flere end disse to, og begge ere derhos forsvundne nu, saa vi kun formedelst Beskrivelser have faaet som et Glimt af dem og dermed af den tarvelige Hus-Skik i Oldtidens Stuer, maaske endog netop i de bedre Gaardes Gjæstebuds-Stuer (thi i en Dagligstue gjaldt det ikke saa meget om stort Rum, og her var det mere fornødent at have et fast Bord).
Jeg veed om en fordums Røgstue til her i det Indre af Bygderne søndenfor Throndhjems-Fjorden, nemlig paa Gaarden Øgdal i Soknedalen, denne høitliggende Tverdal til Gulelvens Dalføre og Nabobygd til Rennebo. Jeg saa Huset i 1857. Ligesom Stuen paa Uv er ogsaa denne forlængst omdannet til Lysovn-Stue; men Ljoren, som kun er tilspigret, stadfæster Sagnet om, at det har været en Røgstue. Husets Grundform er ganske som Jutulstuens, og vel staar det meget tilbage for denne i stadseligt og alderdomsagtigt Udseende; men ogsaa dette Hus udmærker sig dog ved særdeles dygtigt og (som Bønderne sagde mig, uden at jeg da ret begreb det) gammeldags Tømmer-Arbeide, og som Jutuler have bygget Uv-Stuen, saa pusle „Tusser“ i Øgdal-Stuen, og dette er kanske endog Grunden til, at den, skjønt den bærer sin Alder godt og med tilbørigt Tilsyn kunde gjort Tjeneste i lang Tid, nu har staaet ubeboet i flere Mands-Aldere.
