Samme Aar 1857 besøgte jeg den 74-aarige Gubbe
Jon Sagen, Kirkesanger i samme Soknedalens Sogn.
Hans gode Hukommelse og livlige Fortælling og venlige,
godmodige Væsen gjorde mig Besøget overmaade behageligt.
Nu erfarer jeg, at han er død; men jeg vil mindes ham. –
En af hans Fortællinger var denne: En svensk Krigsmand,
hedte Mads Dalekarl, kom med sine Folk til Garli,
Skydsskiftet paa Veien mellem Soknedalen og Rennebo, og
vilde hvile her; men norske Tropper kom farende skogleides.
og skjult paa den Maade, at de holdt Løvbuske foran sig,
saa de ikke kunde skjelnes fra Skoven; de kom da uforvarende
over Fienden, og en Soldat sprang op paa Taget af
„Lørstuen,“ hvor Mads var, og skjød ham gjennem „Løren,
(Ljoren). – Stuen var til endnu 1857, men ikke længer
med „Lør-Tag,“ ombygget og brugt bare som et Raske-Hus,
Redskabs-Skjul o. s. v. Men da Fortælleren var en Gut
paa 5 Aar, var han med i et Bryllup paa Gaarden, og
da saa han Lør-Stuen i dens oprindelige Skik, skjønt den
allerede dengang havde ophørt at bruges som Stue.
Samme Jon Sagen kunde fremdeles mindes, at han som Gut havde hørt en gammel Kone paa Fossum i Soknedalen fortælle, at da hun som ung Pige blev gift hid, var der flere „Lørstuer“ i Naboskabet, og det i fuld Brug som Beboelses-Stuer. Ja, hun havde endog vidst at fortælle, at „Skjaa-Stong“ (den lange smekkre Stang, hvormed Skjaa’en eller Dækselet over Ljoren lettes af og paa) pleiede man faa fra en vis Strækning af Kjølen eller Aas-Marken, hvor der dengang voxede granne Furetræer, og som endnu den Dag idag blandt Bygdens Folk er bede under Navn af „Skjaa-Stong-Kjølen.“
Soknedalen er som sagt Nabobygd til Rennebo, men indenfor eller paa Østsiden; paa den anden Side, mere mod Vest, grændser Rennebo til Opdal, som ved Dovre-Fjeldets Gjærde skilles fra Gudbrandsdalen. Men her i
