Opdal er det ligesom i Soknedalen: Røgstue-Skikken ligger ikke længere tilbage i Tiden, end at der endnu gaar Sagn om den, som jeg hørte Gaardbruger Ingebret Sæter yttre. Ja, i Kapel-Sognet Lønsæt, noget afsides og udad mod Nordmør, mente han, at der vistnok maatte have været Røgstuer at se endnu ved Midten af forrige Aarhundrede.
Medens jeg i de modstødende Bygder af Christiania Stift, Gudbrandsdalen og Østerdalen, ikke har kunnet opspørge det fjerneste Sagn om Røgstuer paa Gaardene, finde vi altsaa denne Oldtids-Skik temmelig nær ind ved Nutiden i Nabobygderne strax nordenfor Fjeldet.
Da jeg leilighedsvis indsamlede disse Oplysninger om fordums Røgstuer eller Ljore-Stuer, tænkte jeg kun paa Røgstuer af det Slag med Røgovn i det ene Hjørne; jeg stod nemlig da i den Formening, at den urgamle Indretning med Are midt paa Gulvet var bleven afskaffet for mange Hundrede Aar siden, saa der ikke kunde være Tale om, at den i Mands Minde skulde have været at se paa Gaardene, og som Ildstedets Beskaffenhed aldrig blev nævnet af Bønderne (ikke engang af dem, som fulgte mig ind i Jutulstuen), saa faldt det mig ikke ind at spørge derom, da jeg, som sagt, antog som givet, at det maatte have været Røgovn.
Nu, da jeg blandt Andet har faaet hin Oplysning af Schøning om Jutulstuen i Rennebo, ser jeg den hele Sag anderledes og antager, at alle de øvrige gamle Stuer her i Egnen have lignet den, altsaa været Arestuer.
At denne Antagelse er sandsynlig, skal vel ogsaa fremgaa af det Følgende, hvor jeg kommer til mere omstændelig at handle om de to Slags Røgstuer. Men foreløbig maa jeg her omtale den Forskjel mellem det throndhjemske Indland, hvortil Soknedalen, Rennebo og Opdal hører, og de tilstødende throndhjemske Fjord-Distrikter, fra Throndhjems-Fjordens Munding til Romsdalen, at som
