Side:Folkevennen 1861.djvu/277

Denne siden er ikke korrekturlest
273

Arestuen synes at have hersket hist, saa er det vist, at Røgovnstuen (hint andet Slags Røgstue) har hersket her – og det langt nærmere ind ved Nutiden, saa der endnu den Dag idag i Nordmør og Romsdalen staar adskillige Røgstuer af dette sidste Slag, i fuld beboet Stand.


§ 25. Den throndhjemske Stueform.

Denne sandsynlige Forskjel mellem Bygnings-Skikken i Indlandet og i Fjord-Distriktet er saa meget mærkeligere, som det er den samme Grændse-Linie, der allerede i Oldtiden skilte mellem de saakaldte throndhjemske Fylker (Indlandet, det egentlige Throndhjem eller Throndelagen, der dannede som et Rige for sig selv, fra Opdal og Ørkedalen op mod Dovre til Indberred omkring Bunden af Thronhjems-Fjorden) samt Nordmøre-Fylke og Romsdals-Fylke (Havkanten eller de ydre Fjord-Distrikter).

Hvad jeg nu kalder den throndhjemske Stueform, er en Bygnings-Skik, som jeg tror er fremkommet og længe har hersket i hint Indland eller det gamle og egentlige Throndhjem. Deraf har jeg da taget Navnet. Og fra dette Strøg af tror jeg fremdeles, at den samme Stueform har udbredt sig til de andre Dele af Throndhjems Stift (hvis det ikke i Romsdalen er saa, at de nyere Huse mere slægte den akershusiske Stueform paa).

Jutul-Stuen paa Uv, Søster til de tre gamle Arestuer i Christiania Stift, er ligesom Oldemoder til den Slægt af Huse, som nu blomstrer i det Throndhjemske. Det kjendes paa Grundtegningen.

Fig. 50 fremstiller Jutulstuens Grundtegning efter nøiagtig Udmaaling. Vinduerne ere, som omtalt, en nyere Tilsætning, og deres Plads maa agtes for tilfældig; ligesaa er det med den Døraabning, som fra Forstuen fører ud igjennem Gavlvæggen; den førte nok engang ud til en Sval-